BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dansk Svæveflyver Union (DSvU) repræsenterer de danske svæveflyveklubber og er en paraplyorganisation for svæveflyvning i Danmark. Vi har bygget et samarbejde op, hvor alle er fælles om opgaven, nemlig at servicere vores medlemmer og drifte Dansk Svæveflyver Union samt drive Nationalsvæveflyvecentret i Arnborg ved Herning. Sæsonen er i gang, og vi har rigtigt travlt. Du vil blive en del af et team i et uformelt og hyggeligt arbejdsmiljø, hvor man giver sin kollega en hjælpende hånd.
Om jobbet
Som vores nye økonomimedarbejder bliver du et værdifuldt medlem af et lille team, som arbejder med økonomi og administration. I teamet har vi har fokus på at optimere arbejdsgangene og sikre det korrekte regnskabsgrundlag.
Dine arbejdsopgaver vil indebære:
- Finans-, debitor- og kreditorbogholderi
- Projektøkonomi
- Løbende afstemninger bl.a. til banken, medlemssystemer og kontingentbetaling
- Hjælp med årsafslutningsdokumentation
- Moms og momsregnskab
- Løn: lønafstemning og lønberegning samt styr på feriedage mv.
- Administration af rigtig mange opgaver såsom gaveindsamling til klubber, afregne brændstof, hente sportslicenser, håndtering af camping/hytteleje, opkræve grundleje, tilmelding til konkurrencer, bestille præmier og meget, meget andet ad hoc.
Personlige og faglige kvalifikationer
Vi er på udkig efter en profil, som har erfaring med bogholderi og har styr på alle features i regnskabssystemet E-conomic. Du skal have helt styr på moms, og hvad der hører til, og byder du ind med idéer til, hvordan vi kan optimere opgaver og processer, er det helt fint.
Som person er du omhyggelig med dine opgaver, så fejl minimeres, og du har både styr på de vigtige detaljer og holder overblikket over opgaveportefølje, så alle deadlines bliver overholdt. Du tilrettelægger selvstændigt dit arbejde og trives med en alsidig arbejdsdag. Du er fleksibel og udviklingsorienteret.
Derudover forestiller vi os, at du:
- arbejder struktureret i regnskabssystemet E-conomic og Excel
- er den fleksible kollega med fokus på, at opgaven bliver løst inden for aftalt tid
- er proaktiv og finder løsninger, når du støder på udfordringer
- er positiv, serviceminded og trives i et miljø med mange interessenttyper
- er en imødekommende frontperson på kontoret for medlemmer, der henvender sig
- arbejder struktureret og selvstændigt, men trives med teamwork, hvor man arbejder for et fælles mål.
Vi tilbyder
- Selvfølgelig skal du have en flyvetur
- Et kontor i grønne omgivelser
- Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale
- En lille organisation med flad struktur og et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
- Tillidsbaseret fællesskab, hvor vi tilbyder frihed under ansvar
- Løn efter kvalifikationer
- 37 t. stilling
Send os dit CV med det samme
Søg straks! Vi indkalder løbende til samtale og tillader os at lukke processen før tid, når vi har fundet den rette kandidat.
Stillingen tiltrædes efter aftale, men gerne hurtigst muligt, senest pr. 1 august.
Send din ansøgning med bilag til Kristine Hornum på mail dsvu@dsvu.net
Du er velkommen til at ringe for at høre mere om stillingen på tlf. 2041 1777.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DANSK SVÆVEFLYVER UNION SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG, Fasterholtvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6063044