BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den kommunale Sygepleje Øst – Kom og bliv vores nye kollega og få en spændende og alsidig hverdag
Der bliver flere og flere spændende og interessante arbejdsopgaver i den kommunale sygepleje. Er du uddannet sygeplejerske, og har du lyst til at arbejde i den kommunale sygepleje? Kunne du tænke dig at blive tilknyttet en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde, humor og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt?
I Sygeplejen Øst har vi en fast stilling ledig til besættelse den 1. november 2024 eller efter aftale. Vores kollega har valgt efter flere års erfaring at søge videre uddannelse.
Den kommunale sygepleje arbejder med vidtspændende sygeplejeopgaver og alle dine sygeplejefaglige kompetencer kommer i spil.
Om stillingen og dig
Vi forventer, at du har et humoristisk og positivt menneskesyn. Trods travle hverdage vægter vi at hygge os og grine sammen. At du er professionel og faglig velfunderet, udviser engagement og initiativ. Vi hjælper hinanden, ligeledes prioriteres refleksion, sparring og vidensdeling. Dine nye kollegaer vil være ansvarsbevidste, fleksible, arbejder med høj faglighed og er hjælpsomme, hvilket vi også har behov for, at du er.
Jobbet er både spændende og udfordrende og rummer flere muligheder. Den kommunale sygepleje forandres med større kompleksitet. Du vil bevæge dig dybt ind i borgerens kontekst og vil ofte følge et helt behandlingsforløb.
Stillingen er fortrinsvis dagvagt med arbejde hver 4. weekend i dag-/nat. Det forventes, at du indgår i vagtdækning i nattevagtens fravær og ferie. Det ugentlige timetal aftaler vi ud fra dit ønske mellem 30–37 timer pr. uge eller efter ønske.
Vi har mødested i Møllegade i Herning og dækker Herning midtby samt Hammerum og Gjellerup.
I dagvagt er vi inddelt i 4 teams og kører 15 ruter. I aftenvagten møder 3 sygeplejersker og i nattevagten 1 sygeplejerske sammen med et team af social- og sundhedshjælper/assistenter.
I alle vagtlag samarbejder vi tæt med Herning Kommunes Akut Team, Hjemmeplejens 2 distrikter i Møllegade, private leverandører, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Som kommunal sygeplejerske er du visitator, disponator og udfører af sygepleje, hvilket fordrer struktur, overblik og disciplin i forhold til arbejdsdagen. Ydelserne er mangeartede, fra de komplekse til de instrumentelle, fra de koordinerende til de akutte. Vi arbejder tværfagligt, rehabiliterende og forebyggende.
Vi tilbyder en grundig introduktion til dig.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Anne Skou Østergaard telefon 51 32 13 98.
Tiltrædelsesdato
Fredag den 1. november 2024
Ansøgningsfrist
Torsdag den 19. september 2024
Samtaler
Mandag den 23. september 2024
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Jobbet krævet kørekort B samt autorisation som sygeplejerske.
Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sygepleje, Vestergade, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104081