Bliv en afgørende leder i vores kundecenter hos Nielsen Car Group!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hver dag kigger tusindvis af danskere på bil hos os. For langt de fleste starter kunderejsen online på en af vores hjemmesider bn.dk, bilerneshus.dk, motorpoint.dk eller leasing.dk. En typisk dag udmønter sig i masser af spændende henvendelser på henholdsvis chat, telefon samt via online formularer, hvor vores potentielle kunder søger mere information om deres næste bil. Alle disse henvendelser går til vores kundecenter-team, som sørger for hurtig besvarelse og kvalificeret rådgivning. Når kunden er klar til handle, sender vi leadet videre til vores salgsteams i et af vores mange bilhuse.

Vi får som nævnt dagligt mange henvendelser, og vi har brug for en dirigent til at holde overblikket og sørge for alle henvendelser bliver besvaret af teamet. Alt sammen i tæt samarbejde med afdelingens teamleder. Kort sagt skal du være teamlederes højre hånd, og I skal i samarbejde sikre, at medarbejderne i kundecenteret føler sig motiveret og holder en høj kvalitet i arbejdet. Der er tale om en nyoprettet stilling, fordi vi har brug for at have en person til at lede arbejdet, særligt på tidspunkter hvor teamlederen ikke er til stede.



De daglige opgaver I rollen som telemarketing manager får du det primære ansvar for henvendelser på chatten, og skal derudover holde overblikket og sørge for, at teamet får besvaret telefonopkald og får kontaktet kunder, der har fået pristjekket bilen, skal have bilen på værksted, og hvad der ellers kommer af henvendelser. Derudover er din opgave at kvalitetssikre vores kundeservice, lave ringeliste og hjælpe med andre administrative opgaver.

  • Det daglige ansvar (når teamlederen ikke er til stede)
  • Ansvar for besvarelser på chat
  • Lede og fordele opgaver i teamet, så alle henvendelser bliver besvaret
  • Lave ringelister
  • Kvalitetssikre kundeservice
  • Øvrige ad hoc-opgaver


Hvem er du? Du behøver ikke have branchekendskab, men med et arbejde i en bilkoncern, skal du naturligvis have interesse for biler. Det vigtigste er, at du har erfaring med kundeservice, og dermed har det basale på plads i forhold til, hvordan man taler med kunder og hjælper dem videre.

Du skal have lyst til at få mere ansvar end en kundecentermedarbejder, men stadig bevare den daglige kontakt med kunder. Du får en grundig oplæring, så du er klædt på til at kunne arbejde selvstændigt og have ansvaret for, at teamet håndterer alle henvendelser. Selvfølgelig i tæt samarbejde med teamlederen, der har det overordnet ansvar for afdelingen.

Kundecenteret holder åbent alle hverdage fra kl. 8-20 og i weekenden fra kl. 8-16. Du skal derfor trives med såvel faste arbejdstider aften og weekend.



Det tilbyder vi En nyoprettet stilling i en spændende bilkoncern, hvor der hvert år sælges tusindvis af nye og brugte biler. Kundecenteret har en central rolle i forhold til at skabe leads til vores bilhuse, og derfor er det vigtigt, at alle henvendelser bliver besvaret.

Du får mulighed for at prøve dig selv af i en stilling med et stort ansvar, og hvor din evne til at holde overblikket bliver prøvet af.

Nielsen Car Group er en af de største bilkoncerner i Danmark og ejer brands som Bjarne Nielsen, Bilernes Hus, Leasing DK og Motorpoint samt værksteder. Vi er mere end 500 kolleger på tværs af hele landet. Der er masser af udviklingsmuligheder, og vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Stilling er på fuld tid med skiftende arbejdstider i kundecenterets åbningstider. Din vagtplan udarbejdes sammen med teamlederen.



Send os din ansøgning Vi har valgt at genopslå stillingen for at sikre, at vi finder den rette kandidat. Synes du, at jobbet er interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte teamleder Klaus Dünser på tlf. 9929 1957 eller mail kldu@bn.dk (fortrolighed er en selvfølge).

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej, Silkeborgvej , 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099805

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook