Kan du skabe overblik, koordinere opgaver og være bindeleddet mellem medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere? Trives du med en hverdag tæt på driften, hvor du er med til at sikre kvalitet og fremdrift i opgaveløsningen? Så er du måske vores nye driftskoordinator på vejområdet.
Dit job i hverdagen
Du bliver en del af park- og vejområdet i Drift og Service, hvor du samarbejder tæt med øvrige driftskoordinatorer, driftsudviklere og afdelingsledere om den daglige drift og udvikling af vejområdet.
Du får en central rolle i at planlægge, koordinere og følge op på opgaver, så de bliver løst effektivt og med høj kvalitet.
Dine primære opgaver bliver at:
- være faglig sparringspartner inden for bla. asfalt, fortove, brønde, anlæg og skadedyrsbekæmpelse.
- planlægge og koordinere projekter og ekstraopgaver ud over den daglige drift.
- sikre god koordinering og overlevering af opgaver.
- følge op på kvaliteten af det udførte arbejde.
- understøtte anlægsopgaver, herunder økonomiopfølgning og tilbudsgivning.
- behandle borgerhenvendelser og løse administrative opgaver.
- indgå i et tæt samarbejde med Vej, Trafik og Byggemodning i Teknik og Miljø.
- deltage i Herning Kommunes vintertjeneste som indsatsleder.
Vi forventer, at du
- har erfaring med faglig koordinering eller lyst til at indgå i en koordinerende rolle.
- har gode IT-kundskaber og gerne kendskab til Driftweb, GIS og Microsoft Teams.
- arbejder struktureret og løsningsorienteret.
- har en relevant faglig baggrund, eksempelvis som brolægger, anlægsstruktør eller fra entreprenør- eller kommunal drift. Den konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende.
Sådan arbejder vi
I Drift og Service tror vi på, at de bedste resultater skabes i stærke arbejdsfællesskaber.
Vi arbejder i en teambaseret organisation, hvor medarbejderne har stor medbestemmelse og et betydeligt ansvar for den daglige opgaveløsning. Vores teams træffer mange beslutninger tæt på opgaven, fordi vi tror på, at de bedste løsninger findes hos dem, der arbejder tættest på virkeligheden.
Som driftskoordinator bliver du en vigtig del af denne måde at arbejde på. Du skal understøtte teamsenes arbejde, skabe overblik på tværs af opgaver og bidrage til, at ressourcer, planlægning og prioriteringer hænger sammen.
Du bliver samtidig en del af et stærkt koordinatorfællesskab, hvor sparring, vidensdeling og fælles problemløsning er en naturlig del af hverdagen. Vi hjælper hinanden på tværs af fagområder og ser samarbejde som en forudsætning for at lykkes.
Vi lægger vægt på:
- Faglighed og kvalitet.
- Tillid, ansvar og medbestemmelse.
- Åben og ligeværdig kommunikation.
- Samarbejde på tværs af fagområder.
- Et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden.
Du skal derfor kunne
- Trives i et miljø med høj grad af samarbejde og videndeling.
- Kommunikere åbent og respektfuldt med medarbejdere, samarbejdspartnere og borgere.
- Bidrage positivt til fælles beslutninger og den retning, der sættes for opgaveløsningen.
- Understøtte medarbejderne gennem faglig koordinering, involvering og dialog.
- Være synlig i den daglige drift og have interesse for det arbejde, der udføres.
Du skal vælge os fordi
- du får mulighed for at gøre en synlig forskel for borgere og virksomheder i Herning Kommune.
- du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med stor frihed og ansvar.
- du får en central rolle i udviklingen af vejområdet.
- du får engagerede kolleger, der hjælper hinanden og finder løsninger sammen.
- du bliver en del af en organisation, der investerer i samarbejde, udvikling og faglighed.
Lidt om Drift & Service
Vi er en virksomhed med cirka 270 medarbejdere og en omsætning på omkring 160 mio. kr.
Vores primære forretningsområder er vej-, park-, rengørings- og kantinedrift. Vi arbejder hver dag for at levere høj service og kvalitet til gavn for Herning Kommunes borgere og virksomheder.
Det formelle
Stillingen er på 37 timer ugentligt med mødested på Hammershusvej 7, Herning.
Du refererer til afdelingslederen for vejområdet.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johnny Knude på telefon 20 67 42 22 eller e-mail dpvjok@herning.dk.
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 6. september 2026 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt den 10. september 2026.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Drift og Service, Hammershusvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6ff41c05-d73b-4f53-8684-39e452d89b39