Bliv dansklærer med kreative fagkombinationer på Herningsholmskolen

dato

- gerne i kombination med fagene billedkunst, musik, tysk eller naturfag

Vil du gøre en forskel for børn i en skole med et stærkt fællesskab, tydelige forventninger og fokus på både trivsel og faglig udvikling? Og vil du have chancen for at blive lærer på en helt nybygget skole?

Herningsholmskolen søger engagerede lærere til faste fuldtidsstillinger med start 1. august 2026. Stillingerne er på vores afdeling på Sjællandsgade.

Om stillingerne
Vi søger lærere, der kan varetage undervisning i dansk mellemtrin/udskoling i kombination med billedkunst, tysk, musik eller naturfag.

Herningsholmskolen er centralt placeret i Herning og har samlet ca. 600 elever og omkring 100 ansatte fordelt på to afdelinger. Vi arbejder målrettet på at være én skole med fælles værdier, samtidig med at vi værner om de lokale traditioner og styrker på den enkelte afdeling.
Eleverne fra begge afdelinger samles i udskolingen på afdelingen på Sjællandsgade, og gennem skoleforløbet samarbejder børn og lærere fra begge afdelinger om lang række aktiviteter.

På afdelingen på Sjællandsgade har vi desuden en specialafdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi søger en lærer, der

  • er uddannet dansklærer i kombination med ovennævnte fag.
  • har erfaring med, eller lyst til, at arbejde med tosprogede elever.
  • har lyst til at arbejde i en mangfoldig skole med fokus på stærk faglig progression og trygge læringsmiljøer.
  • er rummelig, samarbejdsvillig og god til at kommunikere med elever, forældre, kolleger og ledelse. Og ser forældre som en vigtig ressource.
  • kan samarbejde med andre faglærere, og det forventes derfor, at du er villig til at dele og drøfte dine erfaringer med dine kolleger.
  • kan skabe tydelige rammer og forudsigelighed, så eleverne oplever ro, struktur og tilhør med blik for relationsarbejde, trivsel og fællesskaber i klassen.
  • bidrager positivt til skolens fælles kultur og professionelle fællesskab.

Vi tilbyder
  • en skole med venlig omgangstone og stærkt kollegialt fællesskab.
  • engagerede kolleger med fokus på fælles ansvar for elevernes trivsel og læring.
  • mulighed for sparring omkring klasseledelse, sprogstøtte og inkluderende undervisning.
  • en arbejdsplads hvor forskellighed ses som en styrke.

Læs mere om skolen på Herningsholmskolens hjemmeside

Du er velkommen til at komme og besøge skolen forud for ansøgningsfristen. Der kan aftales besøg, eller du kan få yderligere information ved at kontakte viceskoleleder Leif Nielsen på mobil 28 30 83 90.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. maj 2026, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 26. maj 2026, fra kl. 15.00.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herningsholmskolen, Sjællandsgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/02f15535-fa27-4bc6-820a-374a270aae9f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet