BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har patientsikkerhed og medarbejdertrivsel høj prioritet hos dig? Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor gode patientforløb og faglige ambitioner er drivkraften i det daglige arbejde? Har du lyst til at sætte dit præg på udviklingen af Regionspsykiatrien Gødstrup og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt?
Så har vi den helt rigtige stilling til dig som cheflæge i Regionspsykiatrien Gødstrup.
Som cheflæge leder du afdelingen i tæt samarbejde med vores chefsygeplejerske. I bliver det nye ledelsespar, der sikrer stabil drift og kvalitet i patientbehandlingen og sætter den strategiske retning for afdelingen – i tæt samarbejde med afdelingens funktionsledere.
Du får også en vigtig rolle, når det handler om udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsniveau.
Et rart sted at komme som ansat og patient
Regionspsykiatrien Gødstrup flyttede for halvandet år siden ind i splinternye rammer. Her blev vores to matrikler samlet under ét tag – med tog og motorvej lige til døren.
Sammen arbejder vi for, at Regionspsykiatrien Gødstrup er et rart sted at komme både som ansat og patient. Vores medarbejdere er dygtige og går på arbejde for at skabe nærhed, sammenhæng og kvalitet i patientbehandlingen – til gavn for vores patienter.
Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor vi har:
- høje faglige ambitioner for både udvikling og patientbehandling
- en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
- fokus på at udvikle vores psykiatriske forskningsmiljø sammen med det fælles forskningscenter i Gødstrup (NIDO)
- et tæt samarbejde med lederkollegaer i de øvrige afdelinger og naboer i somatikken
- et stærkt uddannelsesmiljø og fokus på kompetenceudvikling for alle vores faggrupper.
Du får som cheflæge medindflydelse på en masse spændende udviklingsprojekter på tværs af psykiatrihospitalet – bl.a. en række nyoprettede, faglige ekspertudvalg, som udvikler og sikrer vores faglige kvalitet på tværs af Psykiatrien, nye digitale løsninger og etablering af et nyt tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser.
Vær med til at forme en spændende og positiv udvikling
Vi vil gerne tænke og agere som ét hospital på tværs af matrikler. Vi har høje faglige ambitioner og vilje til at skabe en robust og attraktiv psykiatri, hvor vi involverer vores patienter og pårørende i endnu højere grad.
I Region Midtjylland har Regionsrådet et stort fokus på psykiatri og har netop sendt en psykiatriplan i høring. Samtidig ser vi frem mod de kommende års implementering af Regeringens 10-årsplan. Det giver gode forudsætninger for, at vi fortsætter vores positive udvikling. Det stiller dog krav til bl.a. vores afdelingsledelse, der skal gå forrest i arbejdet med den videre udvikling af organisationen.
En cheflæge med strategisk blik og evnen til at lytte
Du kan skabe følgeskab og er god til at facilitere og implementere strategiske tiltag, så vi kan robustgøre vores organisation og sikre kvalitet i behandlingen af den enkelte patient. Du har et blik indad i egen afdeling – men ved og forstår også, at du er en del af ét sammenhængende psykiatrihospital.
Vi søger en som dig, der har glimt i øjet, faglig stolthed og ambitioner på Psykiatriens vegne. Dig, der er klar til at trække i arbejdstøjet og har lyst til at udtrykke din faglighed igennem ledelse. Dig, der kan jonglere med dagligdagen og planlægge fremtiden.
Vi ønsker, at du som kommende cheflæge:
- ser ledelse som en selvstændig disciplin på linje med det sundhedsfaglige
- har stærke kommunikative evner og kan kommunikere beslutninger til alle i afdelingen
- har fokus på at gå i dialog og involvere dine medarbejdere, så vi bringer alle kompetencer i spil
- ønsker at styrke det faglige miljø og samarbejde på tværs af afdelinger, så vi kan gennemføre forbedringer i Psykiatrien
- har lyst til at forfølge og dyrke vores forskningsmæssige ambitioner i afdelingen
- evner at skabe retning og resultater gennem handling, holdning og evnen til at lytte
- arbejder aktivt på at fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde
- evner at påtage dig det økonomiske ansvar.
Vi ser gerne, at du er uddannet speciallæge i psykiatri - men vi er også åbne for beslægtede specialer. Du brænder derudover for ledelse og er klar på at motivere og bringe det bedste frem i dine medarbejdere og lederkollegaer. Vi sørger for at klæde dig på som ny afdelingsleder i Psykiatrien. Du får også mulighed for supplerende lederuddannelse.
Om Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser. Vi er ca. 350 medarbejdere og behandler ca. 3.900 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland – langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.
Regionspsykiatrien Gødstrup er også tilknyttet NIDO, Center for Forskning og Uddannelse i Gødstrup.
Gødstrup er placeret godt syv kilometer vest for Herning centrum. Den midtjyske by byder på et rigt kulturliv med spændende musik-, teater- og museumsoplevelser, ligesom mulighederne inden for idræt og motion er mange. Infrastrukturen i området er veludviklet med bl.a. Århus-motorvejen, som giver en køretid til Aarhus på knap en time. Der går også tog lige til døren.
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsætter vi i henhold til aftale vedr. lægelige chefer.
Vi aflønner stillingen efter gældende overenskomst. Du kan eventuelt aftale tillæg i henhold til bestemmelserne om lokal løndannelse. Det afhænger af dine personlige kvalifikation og stillingens indhold.
Hovedtjenestested er i Gødstrup.
Yderligere oplysninger
Undervejs i ansættelsesproceduren bliver du bedt om at uddybe dine kompetencer indenfor "De syv lægeroller". Skemaet er en del af den elektroniske procedure, og du skal derfor ikke vedhæfte det særskilt. Du kan læse mere om bedømmelsen af de lægefaglige kompetencer og de syv lægeroller her.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Lægefaglig direktør Jakob Paludan på telefon 4032 8052
- Chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på telefon 2033 1784
- Hospitalsdirektør Tina Ebler på telefon 2785 4484
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er den 12. november 2023.
Vi afholder samtaler den 29. november 2023. Der vil være test ved Muusmann den 4. december 2023, hvis du går videre til 2. runde. Her skal du møde fysisk op i Aarhus. 2. samtalerunde er den 11. december 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924372