Bliv BI-ekspert og styrk HR-beslutninger i Skatteministeriets koncern

dato

Motiveres du af at arbejde med BI-rapportering og vil du være med til at forme fremtidens HR-beslutninger i vores styrelser med din viden om data, analyser og BI? Hos os får du muligheden for at bruge din BI-ekspertise til at styrke datadrevne HR-beslutninger på koncernniveau. Vi tilbyder muligheden for at dykke ned i komplekse HR-data, udvikle skarpe BI-løsninger i et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi har fokus på kontinuerlig læring.

Faste leverancer, udviklingsprojekter og ad hoc dataanalyser
Du vil blive en del af hverdagen, som byder på forskellige typer af opgaver. Opgaverne spænder bredt fra faste databehandlingsopgaver, udvikling af BI-løsninger samt ad hoc dataudtræk og analyser på forespørgsel fra Skatteministeriets koncern. Det vil sige, at din opgaveportefølje vil bestå af mange alsidige opgaver af høj kompleksitet. Du vil generelt opleve, at de dataunderstøttede indsigter og den forretningsunderstøttelse, vi kan give forretningen, er efterspurgte. Du vil få berøring med forskellige typer af HR-data indenfor blandt andet ansattes stamdata, løn, sygefravær, personaleomsætning mv.

Din vej til succes i stillingen
Vi sørger for en grundig oplæring, men forventer også at din interesse og dit engagement for området vil give dig succes i denne stilling. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for kompleks databehandling, design af datamodeller og udvikling af BI-løsninger, da dette vil styrke din indsats og bidrage til din succes i stillingen. Det er samtidig vigtigt, at du har et skarpt øje for detaljer. Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

For os er det desuden vigtigt, at du formår at kombinere en stærk forståelse for forretningen med en skarp sans for detaljer, så du hurtigt kan sætte dig ind i forretningens behov og kontekst. Din evne til at sparre og udfordre de henvendelser, du får, vil være central for at skabe værdi.

Faglige kvalifikationer
Det er en fordel, hvis du har nogle års erfaring med lignende arbejdsopgaver. Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab eller dataanalyse, og at du igennem dit studie og erhvervserfaring har opnået god metodefaglighed, dataanalysefærdigheder og erfaring med statistik.

Vi lægger vægt på, at du har viden om eller erfaring med:

  • principperne bag, datahåndtering, datamodellering og statistik
  • erfaring med datahåndtering i Power Query
  • Microsoft Power BI, eller lignende rapportværktøjer
  • værdien af datadrevne beslutninger
  • at sætte dig ind i slutbrugerens situation for at yde den bedst mulige service.
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og gennemgående oplæring, så du får de bedste betingelser for en god start.

HR Business Intelligence – dit nye kontor
Du bliver en del af et fagligt stærkt og samarbejdsorienteret HR Business Intelligence team, hvor vi brænder for at levere datadrevne indsigter, der understøtter strategiske beslutninger på tværs af koncernen. Her får du kollegaer med forskellige faglige baggrunde – faktisk er vi 19 i alt, hvilket giver gode muligheder for sparring og fælles udvikling. Du vil hurtigt opleve, at vi både har en uformel omgangstone, det faglige niveau og det sociale fællesskab, der gør det sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde.
Derudover er arbejdsmiljøet også præget af gode fleksible arbejdsvilkår.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 19. maj.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Annemette Marie Eskildsen på 72 37 87 39 eller koordinator Morten La Cour Houbak på 72 37 61 19.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted til os.

I forbindelse med 2. samtale kan der indgå en logisk test, case og/eller en personanalyse.

Forud for ansættelse indhentes der straffeattest.

Forventet tiltrædelsesdato er 1. august 2025 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Herning, Brændgårdvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0e723ee8-b75c-4307-800b-31980a911451

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook