Bliv AKT-vejleder på Tjørring Skole og styrk inklusionsarbejdet

dato

Brænder du for relationer og fællesskaber?

Vi søger en fagligt og relationelt kompetent kollega til at være vores AKT-vejleder. Du skal understøtte skolens og SFO’ens personale i inklusionsarbejdet. Inklusionsarbejdet er noget, vi tillægger meget stor værdi, og opgaverne er spændende og alsidige. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige parter herunder lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, elever, forældre, ledelsen samt eksterne samarbejdspartnere som psykologer og socialrådgivere. Til gengæld fylder AKT-arbejdet hele din stilling, så du kan fordybe dig i arbejdet.

Vi har nogle helt fantastiske elever, forældre og personale – nu mangler vi bare dig!

Om AKT-indsatsen på Tjørring Skole

  • I Herning kommune arbejdes der målrettet med ”Meningsfulde fællesskaber”, hvor vi har et stort fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Vi arbejder ud fra et fælles værdisæt i forhold til inklusion på hele institutionen, og AKT-medarbejderens indsats støtter op om dette arbejde og kvalificerer det. Vi har de sidste par år arbejdet med STORM-modellen.
  • Vi har mange års positive erfaringer med inklusionsarbejde på Tjørring Skole og lykkes generelt rigtig godt med vores indsatser.
  • AKT-medarbejderne deltager desuden i et kommunalt fagligt sparringsnetværk.

Forventninger til dig
  • At du har en relevant faglig uddannelse som lærer eller pædagog samt gerne viden om og erfaring med arbejdet med børn med særlige vanskeligheder.
  • At du er anerkendende i sprog og handling og er nysgerrig efter at kigge bag om adfærd og intentioner i alle sammenhænge.
  • At du engagerer dig i dit arbejde og kan agere i problemstillinger med modsatrettede ønsker og forventninger.
  • At du kan indgå konstruktivt og loyalt i samarbejdsrelationer med lærere, pædagoger, ledelsen, elever, forældre samt eksterne samarbejdspartnere.
  • At du arbejder struktureret, målrettet og er indstillet på, at arbejdet kan være meget omskifteligt.
  • At du besidder gode kommunikationsevner – såvel skriftligt som mundtligt.
  • At du er positiv og besidder en god portion humor.

Uddybende om Tjørring Skole
Tjørring Skole er en yderst velfungerende og velrenommeret folkeskole i Tjørring nordvest for Herning. Skolen er en 2-spors skole med 0. - 6. kl. og med ca. 330 elever. Skolen er afdelingsopdelt med indskoling 0. - 3. kl. og mellemtrin 4. - 6. kl., modtageklasser 0. - 6. kl. samt SFO for ca. 200 børn i 0. - 4. kl. Tjørring Skole og Daginstitutionen Stjernen har fælles pædagogisk grundlag og fokusområder. Vi har til huse i den forholdsvis nye ”Stjernen”- et unikt byggeri, der rummer vuggestue, børnehave, skole og SFO.

Lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende årgangsteam. I indskolingen er der en tæt sammenhæng mellem skole og SFO, hvor vi har gennemgående skolepædagoger ansat.

Vil du vide mere
er du velkommen til at ringe til skoleleder Henriette Hebsgaard på telefon 21 32 93 65.

Læs i øvrigt mere på skolens hjemmeside Tjørring Skoles hjemmeside

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
17. august 2025 via det digitale link.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 25. august fra kl. 14.00.

Forventet opstart 1. oktober 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tjørring Skole, Gilmosevej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/addde789-a8ca-44bd-b82e-4b9166551536

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook