Barselsvikariat som klasselærer i indskolingen på Snejbjerg Skole

dato

Er du dansk-, idræts- og indskolingslærer?
Har du gode relationskompetencer?
Er du stærk i din klasseledelse?

  • Så har vi et barselsvikariat lige til dig!
I stillingen skal du være klasselærer i en skøn 2. klasse. Du skal kunne undervise i dansk, idræt og også gerne natur/teknologi.
Du indgår i teamet omkring 2. årgang, i indskolingsteamet og i det øvrige arbejde på skolen. I indskolingen er der en tæt sammenhæng mellem skole og SFO.

Din undervisning er inspirerende, differentieret og inddragende. Du møder alle børn, hvor de er, og du skaber grobund for et liv med selvværd, selvtillid og muligheder.
Du er en voksen, der giver smil, puf, retning og rum.

Kolleger møder en kapacitet i dig. En deltagende og givende kollega, der engagerer sig i arbejdet, fællesskabet og det sociale liv. Du deler evnen og lysten til at fokusere på de positive detaljer. Du er stolt sammen med os – af skolen, eleverne, det vi kan, og det vi gør.

Eleverne mødes af en lærer, der går på opdagelse sammen med dem. I fagene, i potentialer og i det, der skabes og sker i en spændende verden. I dig har de en lærer, der vil dem, ser dem og brænder for at give dem redskaber til at boltre sig i livet.

Forældre oplever en lærer, der kan lide at være sammen med deres børn.
En lærer, der skaber liv og sammenhold i klassefællesskabet og en lærer, der vil det gode samarbejde med forældrene omkring børnene.

Vi glæder os til dit samarbejde og de bevægelser, du sætter i gang.

Har du spørgsmål
eller brug for uddybende information, kan du henvende dig til skoleleder Lillian Krarup telefon 96 28 76 71/23 34 27 22 snelk@herning.dk eller pædagogisk leder Marianne Jørgensen telefon 29 36 01 18 snemj@herning.dk

Snejbjerg Skole er en nyere skole, som vi har boet i siden august 2015. Vi har pr 1. august 2025 ca. 560 elever og ca. 65 medarbejdere i skole og SFO. Elevtallet er stigende og vi oplever stor tilflytning til området.
Her er topmoderne rammer og faciliteter til rådighed. Vi er fysisk bygget sammen med Snejbjerg Hallen, så idrætsfaciliteterne er ligeledes i særklasse.
Snejbjerg Skole er en idrætsskole og eleverne i 0.-6. klasse har ATK-timer på skoleskemaet (Aldersrelateret TræningsKoncept).

Søg jobbet
Du søger stillingen online ved at bruge knappen ”send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, dit eksamensbevis, CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfrist: 21. september 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler 24. september 2025.
Jobstart: Medio november 2025

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Snejbjerg Skole, Snejbjerg Hovedgade, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c1c62996-7c34-4685-bc80-434ee7f41e72

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet