BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børn og Forebyggelse, PPR, Herning Kommune søger barselsvikariat, 37 timer
Vi søger en faglig stærk og udviklingsorienteret psykologkollega. En psykolog der vil være med til at arbejde for, at vi i fællesskab i Børn og Forebyggelse skaber udviklingsmuligheder for børn og unge. Vores vigtigste opgave er at arbejde for at fællesskabet – det pædagogiske og didaktiske miljø - er tilgængeligt for alle børn.
Som psykolog hos os vil opgaverne være:
at bidrage med meningsfulde løsninger for børn og familier, i tæt samarbejde med skole og hjem og det faglige fællesskab.
Det forventer vi, du gør ved at
- Er dygtig til at skabe involverende processer, både med skole og hjem men også med samarbejdspartnere i børn og forebyggelse
- Bidrage til forebyggelse og opsporing af udsatte børn og unge
- Kan arbejde med standardiseret assesment, og formulere sig i et forståeligt sprog
- Kan afholde kompetenceudvikling og workshops med relevante tematikker
- Kan afholde psykoedukative samtaler med forældre og børn
- Kan anvende og trække på flere grene af psykologien, særligt udviklingspsykologien og kan omsætte denne viden til andre fagpersoner og forældre
- Kan sammen med forældre og andre fagpersoner skabe en god proces ift. afklaring og vurdering af nærmere psykiatrisk udredning
- Navigere i en politisk styret organisation hvor man arbejder selvtilrettelæggende og med høj grad af selvledelse.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en uddannelse som cand.psych.
- Er kreativ, systematisk og har et udviklingsorienteret blik
- Har erfaring inden for børne- og ungeområdet og har et godt kendskab til børn og unge i udsatte positioner inden for såvel almen og specialområdet
- Har kendskab til PPR og dens arbejdsområde, metoder og grundlag
- Har kendskab til specialpædagogiske metoder og indsatser
- Kan understøtte at psykologfaglige anbefalinger gøres til pædagogisk praksis
- Har gennemslagskraft og er fagligt vedholdende i komplekse opgaver
- Hviler i dig selv, og trives i en omskiftelig hverdag med til tider mange bolde i luften
- Forstår at arbejde i en politisk ledet organisation.
Vi kan tilbyde dig:
- En arbejdsplads hvor vi vægter at have en åben og uformel omgangstone med uddelegeret ansvar
- Ledelse tæt på
- Stort fokus på fleksibilitet
- Et kollegafællesskab med fokus på høj faglighed og god trivsel
- Tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, talelærere samt skolekonsulenter
- Mulighed for at præge udviklingen af det psykologfaglige arbejde med børn og unge
- Supervision til autoriserede rettet mod specialist uddannelse
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen bliver straffe- og børneattest indhentet.
Løn er efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte teamleder Casper Amby Nørgaard Pedersen på casper.pedersen@herning.dk eller telefon 20 63 21 86
Søg venligst elektronisk på www.herning.dk, ledige job, hvor et specielt ansøgningsskema er vedhæftet det enkelte opslag. Ansøgningen bedes vedhæftet relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 6. oktober 2024 klokken 23:59
Samtaler forventes afholdt i uge 41
Forventet ansættelsesstart: hurtigst mulig
Børn & Forebyggelse i Herning arbejder for:
- Øget familie- og netværksinddragelse og tæt dialog med skoler og dagtilbud
- Et hverdagslivsperspektiv, hvor barnets tilknytning til hverdagen i nærmiljøet bevares så vidt muligt
- Fokus på forebyggelse, opsporing og tidlig intervention til børn & unge i udsatte positioner
- Fokus på videns baseret arbejde, målstyring og opfølgning
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børn og Forebyggelse, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117361