Barselsvikariat på Mosaikken

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fagligt nysgerrige kolleger til Mosaikken - SPEKTRUM herning – autismeområdet

Vil du udfordre dig selv med et nyt område eller kender du til autismeområde? Så kunne hus 3 på Mosaikken godt være et godt match til dig. Her kan du være med til at skabe en struktureret, tryg og meningsfuld hverdag for voksne med autismespektrum forstyrrelse.

En af vores kolleger er i lykkelige omstændigheder og vi har derfor et ledigt barselsvikariat med opstart 1/6 2024.

Mosaikken er et botilbud i Herning Kommune til voksne med en diagnose inden for autismespektret og ADHD. Vi er organiseret i et center for autismeområdet, med i alt 45 borgere og ca. 100 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, under handicap-og psykiatriafdelingen.

Borgere med en diagnose indenfor autismespektret har ofte behov for støtte til at sikre en oplevelse af forudsigelighed og selvstændighed i hverdagen. Det udfører vi ved at samarbejde med borgeren og lave individuelle planer og aftaler med så meget borgerinddragelse som muligt.
Vi arbejder derfor med skræddersyede dagsprogrammer og metodebeskrivelser til hver enkelt af vores beboere.

Det kræver, at du er lidt ”firkantet” på en fleksibel måde, kan organisere og synes det er fedt at være med til at vedligeholde og tilpasse en struktur, der skaber mening for borgerens hverdag. Ind i arbejdet er der rig mulighed for at bruge din faglig viden og erfaringer, idet vi hele tiden udvikler på dagsprogrammerne og metodebeskrivelserne, så de matcher hver enkelt borgers behov og kompetenceniveau.

Den ledige stilling er i Hus 3, hvor der er 7 beboere tilknyttet. De er mellem 35 og 60 år gamle. Borgernes udfordringer ligger indenfor autisme spektret men det er også borger der har erhvervet hjerneskadet, som profetere af vores autisme tilgang og en borger med paranoid skizofreni.

Du bliver en del af en engageret og faglig stærk personalegruppe. Alle glæder sig til at få dig ombord og til at give dig en grundig intro og oplæring.

Du får

  • en arbejdsplads hvor der er plads til at være ny – og hvor nysgerrighed, alle spørgsmål og undren er mere end velkommen. Vi bliver faktisk bekymrede, hvis du ikke stiller mange spørgsmål og undrer dig
  • et grundigt introprogram med følvagter og mentorordning i de første måneder af din ansættelse
  • løbende supervision med kollegaer, ledere og eksterne supervisorer
  • mulighed for at undervise i vores nye udviklingscenter PULS,– Hvis du har særlige faglige kompetencer og viden, som dine kollegaer og øvrige medarbejdere kan få gavn af
  • masser af faglige udfordringer
Sammen med dine kollegaer er opgaven at skabe de bedste betingelser for, at beboerne oplever et liv med meningsfuldhed og trivsel. Opgaven er samtidigt at opnå et godt samarbejde med både beboerne og de pårørende. Det er et arbejde, som bygger på en ydmyg og tydelig tilgang, og som derfor stiller krav til din relationskompetencer, faglighed og samarbejdsevner. Vi møder borgerne med accept, venlighed, respekt, og faglighed.
KRAP, Low arousal og neuropædagogik danner basis for vores tilgang til at samarbejde med borgerne. Vi forestiller os at din baggrund både kan være pædagogisk, sundhedsfaglig eller terapeutfaglig.

Vi drømmer om dig, som virkelig har interesse for vores borgers liv og trivsel, og som kan se vigtigheden af at dokumentere, og også er god til at dokumentere. Vi anvender systemet CURA Social. Derudover vil det være et plus, at du har erfaring med/viden om autisme.

I Handikap og Psykiatri har vi netop oprettet et nyt kursus og udviklingscenter PULS, der har til opgave at levere Praksisnær, Uddannelse, Læring og Supervision til alle ca. 500 medarbejder i HOP. Centeret er forankret på autismeområdet og alle nye medarbejdere modtager grundig introduktion til både afdelingen, centeret som helhed, pædagogik og til organisationen.

Yderligere oplysninger
Arbejdet er vekslende mellem dag-, og aftenarbejde, lange vagter op til 14 timer og arbejde hver 2. weekend .

Det er et krav at du har kørekort og er villig til at køre i tilbuddets biler.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Ansøgning
Ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, SKAL sendes elektronisk via Herning kommunes hjemmeside.

Samtaler vil blive afholdt løbende

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Afdelingsleder Hus 3 er Søren Vendelbo Høj på telefon 61 93 77 14

I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Mosaikken Bohuset, Ringkøbingvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034373

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook