Center for Kommunikation søger en terapeut (fysioterapeut, ergoterapeut eller psykomotorisk terapeut) til et barselsvikariat i vores Neuro-team, som er en del af Tale- og Neuroafdelingen. Vi tilbyder en stilling på 37 timer med opstart 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
I Neuro-teamet arbejder vi med voksne borgere og deres pårørende, der lever med følger efter erhvervet hjerneskade eller hjernerystelse. Derudover tilbyder vi ADHD & ASF forløb og vores neuropsykologer varetager ekstern supervision til relevante faggrupper i vores samarbejdskommuner.
Dine opgaver
Som en del af teamet vil dine primære arbejdsopgaver være:
- Udredende samtaler og vurderinger
- Individuel undervisning og holdundervisning
- Rådgivning og vejledning til fagpersoner
- Med-underviser i vores nye ADHD-holdforløb baseret på R&R2-metoden
Om teamet og samarbejdet
Neuroteamet er et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeut, neuropsykologer, sygeplejerske og afdelingsleder. Vi arbejder tæt sammen – både internt mellem afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere som hjerneskadekoordinatorer, genoptræningsenheder og jobcentre – for at sikre en helhedsorienteret indsats til borgerne.
På CfK løses opgaver for følgende kommuner: Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer.
Arbejdsstedet er i Herning, dog kan undervisningen foregår lokalt i de enkelte kommuner på vores lokale udbudssteder – og i særlige tilfælde i borgernes hjem. Kørekort (kategori B) er derfor et krav.
Vi tilbyder vores nye kollega
- Et grundigt introduktionsforløb
- Løbende faglig sparring og udvikling
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- En dynamisk arbejdsplads med højt fagligt ambitionsniveau
- En hverdag med både selvstændighed og tæt kollegialt samarbejde
- En arbejdsplads med godt humør og fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Månedlige møder med kolleger og afdelingsleder
Vi ønsker os en kollega, som
- Har viden om – eller lyst til at udvikle sig inden for – neurorehabilitering og psykoedukation
- Kender til og kan anvende ICF i praksis
- Har erfaring med eller interesse for ADHD-området
- Trives med undervisning, vejledning og rådgivning som arbejdsform
- Er selvstændig og fleksibel i sin opgaveløsning
- Har lyst til at arbejde både mono- og tværfagligt
- Holder sig opdateret på ny teori og praksis
- Deltager aktivt i faglig udvikling og vidensdeling
- Værdsætter et godt samarbejde og en høj faglighed
Om Center for Kommunikation
Vi er en undervisningsinstitution under Herning Kommune og arbejder med specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og voksne med kommunikationsvanskeligheder. Vores tilgang er kompenserende, vejledende og deltagelsesfokuseret undervisning. Læs mere på Center for Kommunikations hjemmeside.
Ansættelse
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansættelsen forudsætter, at der indhentes straffeattest og børneattest
Ansøgning
- Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. juni 2025 kl. 12.00
- Samtaler afholdes: Tirsdag den 24. juni 2025
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Majbrit Pind på telefon 96 28 49 00.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Kommunikation, Brahmsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/222779b7-e9b4-4171-89a2-d1705239d478