Vores dygtige pædagog går på barsel medio september. Vi søger en barselsvikar med opstart pr. 1 september 2025, hvilket muliggør en oplæringsperiode med nuværende pædagog. Stillingen er på 30-37 timer ugentligt til vores special SFO. Vi har 20 skønne børn i Bibo og der er 4 andre voksne i det nære team. Der er et tæt teamsamarbejde internt i SFO’en og med personalet i skoledelen. Det forventes, at barselsvikariatet løber til og med sommerferien 2026.
Hvem er vi?
Lundgårdskolens specialafdeling har 21 pragtfulde elever fra 0. – 10. årgang. Specialafdelingen er med til at skabe et trygt, godt og meningsfuldt lærings- og udviklingsmiljø for børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, det vil sige børn med cerebral parese (CP) og senhjerneskader mm. Flere elever anvender alternativt suppleret kommunikation (ASK), bl.a. talemaskine/IPad som kommunikationshjælpemiddel, og dette er en naturlig del af undervisningen og dagligdagen på skolen.
Vores dejlige skole er placeret 5 km nordvest for Herning centrum. Udover specialafdelingen har vi 575 pragtfulde elever fordelt på 0.-9. årgang med 2-3 spor i grundskolen og 3-4 spor i overbygningen. Der er 80 positive og engagerede medarbejdere.
Som vores nye kollega forventer vi, at du
- har erfaring med og/eller brænder for arbejdet med specialbørn
- har mod på at hjælpe vores elever med personlige behov som bleskift, sonde, hjælp til spisning, hjælp med medicin etc.
- ser det enkelte barn og møder dem empatisk og interesseret
- er positiv og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- er i stand til at modtage og give feedback
- har et godt overblik, ordenssans og gode samarbejdsevner
- deltager i dagligdagens pædagogiske indsatser og praktiske opgaver
- vægter et udviklende og inddragende forældresamarbejde
- er smilende og har et godt humør
Som arbejdsplads kan vi tilbyde
- Engagerede kollegaer, der brænder for deres arbejde
- Pædagogiske og praktiske udfordringer med børn som har CP, er senhjerneskadet eller bruger ASK
- Et indbydende og åbent miljø, der vægter det positive samarbejde
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet mellem kl. 6.30 og kl. 16.45 (fredag kl. 15.45).
Ansættelsesprocedure:
Ring gerne til skolens pædagogiske leder, Kristoffer Egebjerg Georgsen, på telefon 22 43 55 92, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du skal søge stillingen og medsende relevante udtalelser og bilag elektronisk via linket på Herning Kommunes hjemmeside senest den 25. juni 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afvikles den 26. juni 2025
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lundgårdskolens SFO, Tjelevej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f754786f-771a-4956-bfae-fe879c6aad64