Byder du ind med dine administrative kompetencer, så byder vi ind med et kvalificeret team af dygtige kollegaer og dedikerede samarbejdspartnere.
Vi har en stilling som barselsvikar for administrativ medarbejder på 37 timer ugentlig med base på Toftebo Aktivitetscenter/Plejecenter i Hammerum. Ved opstart den 1. september 2025 vil den første måned være introduktion sammen med hende, du skal afløse.
Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler er en samlet betegnelse for flere afdelinger med hver sin leder og medarbejdergruppe fordelt rundt i kommunen. Stillingen indebærer både økonomi- og lønopgaver i afdelingerne – og for begge opgavekategorier er der erfarne kollegaer at indgå i sparring med.
Afdelingen for Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler er en del af Sundhed og Ældre i Herning Kommune. På tværs af funktionsområder taler vi om ”VI-kultur”, som handler om fællesskab, tværgående tænkning og en positiv måde at samarbejde på, der kan mærkes både indadtil og udadtil.
De primære arbejdsopgaver vil være
- Løbende økonomi- og bogføringsopgaver inden for aftalte driftsområder samt månedlige centerrådsregnskaber, afregning inden for kost-området mv. – og økonomiopfølgninger med lederne i de enkelte afdelinger
- Lønadministrative opgaver i relation til forskellige overenskomstområder. Støtte og vejlede medarbejdere ift. deres registrering af ændringer af arbejdstid mv. i APP.
- Opgaver, som kan understøtte lederne på forskellig vis fx via data, oversigter, statistikker og anden ledelsesinformation.
Vi lægger vægt på, at du
- Har en kontoruddannelse og den faglige ballast i orden.
- Har kendskab til økonomisystemet ”ØS-Indsigt” som vi arbejder i nu – og/eller ”Opus”, som vi er på vej over i.
- Har flair for tal og regnskaber og kan gennemskue økonomiske sammenhænge. Gerne erfaren bruger af Excel.
- Kan arbejde i lønsystemet ”SD-løn” og kan sætte dig ind i overenskomsttekst, barsels- og ferieregler mv. – og kan vejlede både ledere og medarbejdere.
- Har let ved at tilegne dig nye IT-systemer og blive skarp på anvendelse.
- Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret.
- Har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
- Kan sætte dig ind i relevante administrative fagområder og videreformidle til andre
- Kan bevare overblikket, prioritere i opgaveportefølje og håndtere tidsfrister
- Er vant til at arbejde i et team og er åben over for ændringer i opgaveporteføljen.
- Har et godt humør, er serviceminded og bidrager til gode relationer til samarbejdspartnere og kollegaer.
Vi tilbyder
- En hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver og spændende udfordringer.
- Et godt kollegaskab i et velfungerende team – og med mulighed for at søge sparring i egen og andre afdelinger.
Du vil få base på Toftebo Aktivitetscenter/ Plejecenter, Elmegade 32 i Hammerum, 7400 Herning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.
Har du spørgsmål
til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chef for Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler, Elin Mogensen på mobil 29 40 33 47.
Du kan se mere om Herning Kommune på www.herning.dk.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 18. juni 2025 kl. 8.00.
Samtaler afvikles mandag den 23. juni 2025.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Toftebo Centret, Elmegade, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/41f0ffe6-5258-4773-91d1-d44be4ae5103