Barselsvikar for økonomi-driftkonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da en af vores kollegaer i indkøbsfunktionen er gået på barsel, søger vi en vikar i perioden fra 1. august 2023 og pt. indtil 31. januar 2024. 
 

Er du en person, der kan have flere bolde i luften ad gangen uden at miste overblikket? og kan du arbejde med deadlines samtidig med, at øvrige opgaver presser sig på? så er det måske dig, der for en periode kan blive en del af Økonomi-/indkøbsfunktionen på Regionshospitalet Gødstrup, hvor din hjælp og dine kompetencer dagligt vil blive efterspurgt og udfordret.

I Stabens Økonomifunktion er der ansat 25 medarbejdere, hvoraf de 12 er tilknyttet Økonomi-drift med hhv. 6 medarbejdere i tilknytning til regnskabsfunktion og 6 medarbejdere i indkøbsfunktionen.

Opgaverne i Indkøbsfunktionen spænder vidt bl.a. support til hospitalets afdelinger i brug af indkøbssystem, bestilling af forbrugsvarer til hospitalets afdelinger (lagervarer, skaffevarer og fritekstbestillinger), frigivelse af ordrer, brikoprettelser og vedligehold, restordrer mm. Opgaverne løses i samarbejde med lokale, regionale og eksterne partnere og foregår via IT systemer såsom ØS-indsigt, SAP logistik, RM Indkøb Web og ServiceNow.
 

De primære opgaver for dette vikariat vil bl.a. være;
Fritekstbestillinger, vareanmodning, færdiggørelse af ordrer til afsendelse, indkøbsvogne under godkendelse, ordre under godkendelse, funktionspostkasse for Indkøb, åbne ordrer, telefon- og mail korrespondance mm.

Der vil ud over eget team være et tæt samarbejde og dialog med kollegaer i de øvrige dele af Staben, samarbejdspartnere på hospitalets afdelinger og i Region Midt i øvrigt samt både telefonisk og skriftlig kontakt til eksterne samarbejdspartnere.

De konkrete arbejdsopgaver kan udvikle sig løbende ift. de behov hospitalet har i en tid, der til stadighed er fuld af forandringer, hvor vi nødvendigvis ikke ved, hvad dagen i dag og i morgen bringer. 

Stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.
 

Kompetencer:
Vi søger en kollega der:                                              

  • er motiveret for at være på et kontor, hvor telefon og mail er et naturligt redskab i dagens opgaveløsninger 
  • har erfaring med opgaver fra økonomi-/regnskabs- og/eller indkøbskontor 
  • har flair for IT, herunder Excel
  • har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
  • kan sige både til og fra
  • har en tilgang til arbejdsopgaverne, der er præget af initiativ og målrettethed
  • kan arbejde struktureret
  • har evnen til at prioritere opgaver og fokusere på det væsentlige
  • er serviceminded, har smil på læben og humor
  • befinder sig godt blandt kollegaer i et travlt miljø
  • kan se sig selv sidde fysisk i ét storrumskontor sammen med 15 kollegaer
     

Vi tilbyder:
En arbejdsplads, hvor vi med godt humør forsøger at løse de mange spændende udfordringer som sundhedsvæsenet byder på for Regionshospitalet Gødstrup.

Vi er præget af en uformel kultur med højt til loftet og gode muligheder for at byde ind med egne kompetencer og bud på problemløsninger. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuldtid.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.
 

Tiltrædelse: 
1. august 2023 eller efter aftale
 

Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lilian Dissing Pedersen, tlf. 2449 4193

Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er senest den 18. juni 2023 og samtaler forventes afholdt uge 25 – 26.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/barselsvikar-for-okonomi-driftkonsulent/en4tpv/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet