BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”Vil du være leder i et hus, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde er i fokus – så har vi måske drømmejobbet til dig”.
Ser du det som en spændende ledelsesmæssig udfordring at være med til at motivere dygtige og engagerede medarbejdere? Trives du i en hverdag, hvor du er med til at skabe arbejdsglæde? Vil du være med til at udvikle Fuglsangsø som arbejdsplads, så medarbejderne får endnu mere plads til at udfolde deres kreativitet og kompetencer?
Vi søger en afdelingsleder, der ønsker at være leder for ca. 35 medarbejdere, samt blive en del af vores lederteam, gerne med tiltrædelse den 1. april 2024.
Som afdelingsleder vil du blive tilknyttet 2 somatiske afdelinger med 16 beboere i hver afdeling. Der er tværfaglige kollegaer knyttet til afdelingerne, både sygeplejersker, assistenter og hjælper samt pædagogisk personale. Afdelingslederen skal, i tæt samarbejde med øvrige ledere i huset, sørge for at der sker et flow i arbejdet ude i afdelingen og på tværs i huset.
Du skal søge stillingen, fordi du hviler i dig selv, er ambitiøs og elsker kompleksitet og ansvar, samtidig med at du brænder for ledelse. Du tør bruge dig selv i det daglige arbejde med medarbejderne og beboerne. Du er fyldt med energi og et positivt menneske, der let danner relationer til andre. Du skal være med til at vise vejen, så der også er livskvalitet i den sidste del af livet.
Du kommer til at indgå i et aktivt og velfungerende team af centerleder, vagtplanlægger, udviklingssygeplejerske og 2 andre afdelingsledere. Vi har bl.a. fokus på: Det nære sundhedsvæsen, trivsel, samarbejde, dokumentation, Marte Meo, værdighed og velfærdsteknologi, ligesom vi vægter tillidsfuldt samarbejde højt både med hinanden og med vores mange samarbejdspartnere i Sundhed og Ældre. Du vil få et udfordrende job, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og hvor hverdagen er præget af faglighed, kvalitet, humor og åbenhed.
Vi søger en leder som
- Har lyst til en varieret hverdag, hvor det er vigtigt at være en fagligt velfunderet rollemodel, med klinisk og sundhedsfaglig erfaring.
- Evner at facilitere trygge, effektive og sammenhængende pleje- og behandlingsforløb
- Trives med tæt pårørendesamarbejde
- Har talent for at formidle og kommunikere mundtligt såvel som skriftligt til kolleger og kontakter i og ud af huset.
- Har blik for hensigtsmæssig planlægning, så den daglige drift løses bedst muligt indenfor den økonomiske ramme.
- Vil være med til at sikre, at vi fortsat ser os som én arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden.
- Er anerkendende i sin tilgang til personaleledelse og kan samarbejde på alle niveauer
- Evner at lede og motivere medarbejderne, herunder afholde MUS, syge- og ansættelsessamtaler
- Har interesse i relevant efteruddannelse i det omfang, der er behov for det.
Fuglsangsø er et moderne plejecenter fra 2014, der hører under Sundhed og Ældre i Herning Kommune. Der er 106 boliger i alt fordelt på 7 afdelinger, hvoraf de 16 er ældreboliger med visiteret hjælp, 30 er demens boliger, 4 pladser er midlertidige demenspladser, 7 er almene midlertidige pladser, og 1 er en midlertidig plads til palliation for terminal syge. De resterende 48 boliger er almindelige plejeboliger. Vi er i 2019 blevet certificeret som Marte Meo plejecenter, og metoden bruger vi i vores daglige arbejde hos beboerne. Vi stiler hver dag mod, at Fuglsangsø centret er et godt sted at leve, bo og være. Kulturen i huset er præget af ordentlighed, tillid, respekt og medinddragelse, ligesom vi prioriterer åbenhed og udvikling.
Du kan læse mere om Fuglsangsø Centret og Herning kommune på Herning kommunes hjemmeside.
Har du spørgsmål
til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Astrid Hindhede på telefon 96 28 84 61 / 26 39 44 03 (mail fugas@herning.dk) eller afdelingsleder Paula Pinnerup på telefon 96 28 84 79 / 30 55 17 39, ligesom vi gerne vil have dit besøg, hvor vi kan vise dig vores skønne center, som ligger lige ned mod søen.
Løn og øvrige vilkår aftales med udgangspunkt i lederoverenskomst.
Ansøgere, der inviteres til samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil / test.
Ansøgningsfrist
Mandag den 12. december 2024 kl. 8.00.
Samtaler finder sted 22. februar 2024
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fuglsangsø Centret, Fuglsang Toft, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976730