Afdelingsleder til Læringstilbuddene Birkelund og Aktivitetshuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Læringstilbuddene Tre Birke, Birkelund og aktivitetshuset i Vildbjerg søger en afdelingsleder

Vil du være en del af en velfungerende organisation, som gerne vil udvikling og nye løsninger til gavn for borgerne og medarbejdernes faglige og personlige udvikling? Med mulighed for indflydelse på et fornyet syn på vores kerneopgave? Så har du nu mulighed for at blive afdelingsleder på læringstilbuddene Tre Birke, Birkelund og Aktivitetshuset i Vildbjerg.

Borgernes funktionsniveau spænder bredt, nogen bor selvstændigt, mens andre bor på døgntilbud. Vi er i gang med at omdefinere vores kerneopgave, hvor vores fokus i langt større grad bliver at udvikle borgerne, så deres muligheder for at få et job så tæt på det ordinære arbejdsmarked højnes. Alle skal opleve der er brug for dem, og vide at deres personlige bidrag er værdifuldt og til nytte i fællesskabet uanset funktionsniveau. Med afsæt i den enkelte borgernes ressourcer, tilrettelægges hverdagen med forskellige meningsfulde aktiviteter, som kan være med til at skabe læring, udvikling og trivsel.

Vi har fokus på kompetenceudvikling hos både borgere og personale – et arbejdsliv i læring. Afdelingslederstillingen er på Birkelund og Aktivitetshuset i Vildbjerg, hvor projektet ” Vi slukker Cura”, er i opstartsfasen, her vil du blive en aktiv del af denne proces. Projektets formål er at borgerne på en ny måde involveres i egne håb, ønsker og drømme. Et spændende udviklingsprojekt for både borgere og medarbejdere.

Vi kan tilbyde dig

  • En spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi konstant udvikler os
  • Mulighed for efteruddannelse, som matcher stillingen
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og til at tænke nye tanker
  • Gode arbejdsvilkår sammen med en engageret personalegruppe
  • En flok glade borgere, der spreder humør
  • Tæt samarbejde med Handicap og Psykiatris andre tilbud herunder Puls, som er vores Læringscenter
  • At indgå i et ledelsesteam med gode muligheder for sparring.

Vi forventer, at du
  • Har en socialfaglig baggrund og ledelseserfaring
  • Har erfaring med målgruppen og kan sætte fokus på udvikling og progression hos borgerne
  • Har erfaring med selvstændig personaleledelse, og gerne fra flere fysiske enheder
  • Er nærværende, synlig og tydelig i din ledelsesform og kan skabe følgeskab
  • Sprudler af engagement i de opgaver, du indgår i og kan være kreativ og nytænkende, samt formår at have mange bolde i luften samtidigt
  • Kan understøtte og indgå i faglig sparring og tilrettelægge kompetenceudvikling af medarbejderne
  • Kommunikerer tydeligt såvel i skrift som i tale, også når svære beslutninger skal tages
  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn med flair for at se den enkelte borger/medarbejder og samtidig bevare overblikket.

Dine primære opgaver bliver
  • Den daglige ledelse på de to tilbud med fokus på faglig udvikling af medarbejderne
  • Faglig sparring med personalet i forhold til arbejdet med borgerne, også når den pædagogiske opgave bliver udfordrende
  • At nytænke og videreudvikle tilbuddene ud fra ” Fornyet syn på kerneopgaven”
  • Arbejdstidstilrettelæggelse og overblik over den daglig drift
  • Tværgående opgaver i organisationen

Du vil indgå i et ledelsesteam med centerlederen for Læringstilbuddene og afdelingslederen for Tre Birke, som har cirka 100 borgere tilknyttet. I ledelsesteamet ser vi hinandens forskellige kompetencer som en ressource, til gavn for organisationens udvikling.

Vores værdier bygger på ”Fornyet syn på kerneopgaven”, som har ligelig fokus på menneske, faglighed og økonomi. Det betyder, at vi har stærk fokus på borgernes ønsker, håb og drømme for eget liv og på at borgerne møder medarbejdere og ledere, der er dygtige og veluddannede, og som træffer økokomiske ansvarlige beslutninger.

Birkelund er beliggende i Herning og har 31 voksne borgere og 5 medarbejdere tilknyttet. Borgerne på Birkelund har handicaps inden for autismespektret, og nogle af borgere er aktiverede i eksterne virksomheder, ligesom flere borgere hjælper med forskellige praktiske opgaver i og uden for organisationen.
Aktivitetshuset i Vildbjerg er primært et aktivitets- og læringstilbud med en mindre produktionsenhed beliggende i Vildbjerg. Der er tilknyttet 30 voksne borgere og 5 medarbejdere. Aktivitetshusets borgere har psykisk udviklingshandicap.

Vores pædagogiske referenceramme er
  • Neuropædagogik
  • Krap
  • LA2
  • Idrætspædagogik

Du er velkommen til at læse mere om Birkelund, Aktivitetshuset i Vildbjerg her og Herning Kommune på Herning Kommunes hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Før ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.

Interesserede ansøgere opfordres til at kontakte
centerleder Hanne Munk på mobil 21 48 80 64, for at aftale et kaffemøde.

Frist
Vi vil gerne byde velkommen til vores nye kollega 1. eller 15 august og for at nå det, skal vi have din ansøgning senest mandag den 19. juni 2023 kl. 9.00.
Vi gennemfører første samtalerunde den 23. juni 2023, og anden runde den 29. juni 2021. Imellem de to samtaler vil der blive gennemført personprofiler for de kandidater, som fortsætter til anden samtale.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herning Kommune, Dueoddevej 9, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=82238

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845431

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet