BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at tage ansvaret for, at BSH er et godt sted at være? Kan du træffe svære beslutninger i komplicerede, og ind i mellem følsomme, sager med mange interessenter? Kan du finde konstruktive løsninger, når du står i en situation, du ikke tidligere har stået over for?
Vil du arbejde ud fra en balancemodel med et ligeligt fokus på ”menneske, faglighed og økonomi”. Den betyder, at vi har et stærkt fokus på borgernes ønsker, håb og drømme for eget liv, at borgerne møder medarbejdere og ledere, der er dygtige og veluddannede, og som træffer økonomisk ansvarlige beslutninger?
Vil du have ansvar for både den faglige indsats, medarbejderledelse, drift og udvikling i vores bo trænings afdeling på Lindekollegiet?
Så er du måske vores nye afdelingsleder.
Bo- og Støttecenter Herning består af bo træning og fleksible boliger, alternative aflastningsformer, 5 Bofællesskaber, Bostøtte på 3 niveauer og en cafe.
Den enkelte borger ydes social faglig/pædagogisk støtte og vejledning til udvikling af handlemuligheder og mestring af eget liv, jvf. de af myndighed bevilligede indsatsmål. Der ydes støtte til borgere med udviklingshæmning og autisme. Borgerne kan have tillægsdiagnoser og andre komplekse problemstillinger.
Du får som nævnt det faglige og personalemæssige ansvar for 12 medarbejdere på Lindekollegiet. Lindekollegiet er i gang med kompetenceudvikling i forhold til, at stedet i fremtiden skal modtage både borgere med autisme og et udviklingshandicap. Det er et døgndækket tilbud § 107 med vågen nattevagt og der er plads til 17 borgere, samt en fleksibel bolig.
Du bliver en del af ledelsesteamet, der består af centerlederen og tre afdelingsledere.
Vi arbejder sammen i et udviklingsorienteret og flerfagligt miljø, hvor der er fokus på en anerkendende tilgang og borgernes selvbestemmelse. Du skal evne at prioritere og omsætte beslutninger til konkrete mål og sikre, at den daglige drift kører optimalt.
Se
Vi kan tilbyde
- En spændende og udviklende arbejdsplads, hvor vi konstant udvikler os sammen
- Varierende og komplekse opgaver med ledelsesmæssige udfordringer og god ledelsessparring
- Et fagligt miljø med afsæt i Neuropædagogiske principper, og hvor den grundlæggende metode er KRAP
- En arbejdsplads i udvikling, hvor medbestemmelse og inddragelse vægtes højt
- En arbejdsplads med åben, ærlig og tydelig kommunikation
- Fagligt kompetente og engagerede medarbejdere
- En arbejdsplads, der viser tillid til medarbejdernes ansvarlighed
- Et samarbejdende og kompetent lederteam
Dine kompetencer
Din ledelsesstil er tydelig, og du formår at agere situationsbestemt og få det bedste frem i dig selv, dine omgivelser, medarbejderne og borgerne.
Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt er vigtige fordi arbejdsområdet er komplekst, og du vil skulle indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer.
Du har en tydelig og anerkendende tilgang til borgere, pårørende, medarbejdere, ledelsesteam og samarbejdspartnere. Du formår at sikre følgeskab – og er både inddragende og ansvarsgivende.
Vi forventer af dig, at du
- Har ledelseserfaring
- Har erfaring indenfor området
- Kan agere i kaos og med mange forskellige bolde i luften
- Har kendskab til vagtplanlægning
- Har kendskab til retningslinjer og procedurer inden for arbejdsmiljø og medinddragelse på offentlige arbejdspladser
- Har en social faglig uddannelse og gerne diplom i ledelse og/eller en supervisionsuddannelse
- Er loyal over for organisationens værdier, faglighed og samarbejdspolitik
- Er tydelig, loyal og tro mod fælles beslutninger
- Er engageret, ansvarlig og ærlig
- Har humor, modenhed, initiativ, gå på mod, og overblik
Ansættelsesprocedure
Ansøgning vedlagt cv og eksamensbevis samt udtalelser sendes elektronisk via linket på denne side.
Fristen er den 23. oktober 2023 kl. 12.00.
Vi inviterer til 1. samtalerunde den 2. november og 2. samtalerunde den 24. november 2023
Der vil blive udarbejdet personprofil imellem 1. og 2. samtalerunde.
Vores nye afdelingsleder skulle gerne kunne tiltræde den 1. januar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi opfordre dig til at kontakte
Centerleder Susanne Østergård for et kaffemøde på mobil 20 67 41 75.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bo- og StøtteCenter Herning, Lindegårdsvej, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920597