Afdelingslæge til Operation og Intensiv, Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger afdelingslæge, der kan indgå i et engageret team af speciallæger med højt fagligt niveau.

Vi søger en speciallæge, der vil bidrage til den fortsatte faglige udvikling af vores hospital i Gødstrup.

En afdelingslægestilling i Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse pr. 1.2.2024 eller efter aftale. Vi søger en læge med bred erfaring inden for anæstesi- og intensivområdet, der kan indgå i et fællesskab, hvor vi lægger vægt på faglighed og et godt arbejdsmiljø.

Vi leverer ydelser til en bred række af specialer i Gødstrup og har mange udefunktioner, herunder tilknyttet akutlægebil. 
Den rette ansøger får mulighed for at få fagligt ansvar og stor indflydelse på udviklingen i afdelingen.

Om afdelingen
Operation og Intensiv er en afdeling med stor berøringsflade. 

Operationsgangen leverer knap 20.000 anæstesiydelser årligt. Heraf udgør børneanæstesi 1.400. De kirurgiske specialer dækker urinvejs-, ortopæd-, abdominal-, øjen- og øre-næse-halskirurgi samt gynækologi og obstetrik. Der er ca. 3.000 fødsler om året.

Der ydes anæstesiologisk assistance til akutte kald i hele huset samt curosurf behandling. Herudover anæstesi til hhv. DC-konvertering og ECT-behandling. 

Perioperativt Afsnit er aktiv medspiller i effektiv og patientsikker afvikling af operationsprogrammet gennem forberedelse til operation; fx blokadeanlæggelse og forberedelse af akutte patienter til hofte- og abdominalkirurgi.

Afdelingens intensive terapiafsnit har 11 senge med årligt ca. 1.200 patienter. 

Der er et aktivt og stadigt voksende forskningsmiljø i afdelingen.

Afdelingens læger deltager i dækning af vagter på akutlægebilerne placeret i Herning og Holstebro. Det er planen at lægebilen gradvist integreres i afdelingen.

Afdelingen har et levende uddannelsesmiljø og deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter fra Aarhus Universitet samt uddannelsen af speciallæger på både introduktions- og hoveduddannelsesniveau. 

Der er blandt kolleger etableret en samkørsels ordning fra Aarhus, og der er gode togforbindelser med trinbræt i Gødstrup.

Lægenormering
18 overlæger, 14 afdelingslæger, 4 læger i hoveduddannelse og 5 i introstillinger.

Stillingen
Det er afdelingslægens opgave sammen med afdelingens øvrige speciallæger, at

  • Sikre hensigtsmæssig drift med fokus på høj kvalitet, udvikling, effektivitet og patienttilfredshed. 
  • Bidrage til det gode arbejdsmiljø i afdelingen. 
  • Støtte et godt og effektivt samarbejde med hospitalets øvrige specialer.

Vi kan tilbyde:

  • Indflydelse på hvordan fremtidens operationsgang skal drives.
  • Et stærkt fagligt miljø såvel mono- som tværfagligt. 
  • Mulighed for relevant efteruddannelse. 
  • Et erfarent og engageret sygeplejepersonale. 
  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø, samarbejde og høj grad af patientsikkerhed. 

Speciallægerne er primært tilknyttet enten Intensivbehandlingsafsnittet eller Bedøvelsesafsnittet, der også dækker funktioner i det Perioperative Afsnit. I dagligdagen hjælper vi hinanden i afsnittene og vi har fælles morgenkonference.
Stillingen vil i første omgang være tilknyttet både operationsgang og intensiv behandlingsafsnit. Der er mulighed for at tilpasse indhold efter præferencer.

Der er tre speciallæger/HU-læger i tilstedeværelsesvagt. Intensivvagt, operationsvagt og akut-anæstesivagt. Den enkelte speciallæge er tilknyttet et til to af disse vagtlag. Funktioner i dagtid og vagtarbejde tilstræbes så sammenhængende som muligt. 

Der er etableret en gruppe af speciallæger, som varetager anæstesi til børn under 2 år. 

Ansøger bør i ansøgningen forholde sig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og bør i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for disse områder.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomster indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Stillingen er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Mikkel Seneca tlf. 31583303/mail: mikthu@rm.dk 

Ansøgningsfrist
Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Vedhæftede dokumenter skal være i PDF- eller Word format. 
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 20. december 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 15. januar 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940222

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook