Afdelingslæge i Intern medicin: Nefrologi. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af et stærkt team, som får visionen til at leve i dagligdagen.

 

En stilling som afdelingslæge i Intern medicin: Nefrologi i Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup er ledig pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter. Vi søger en speciallæge, som vil være med til yderligere udvikling og profilering af specialet, således at vi sikrer den allerbedste behandling af vores nyremedicinske patienter.

 

Medicinsk Afdeling

Vi er nu godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne også tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro og i Ringkøbing Sundhedshus. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

 

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 90 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

 

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, overgangen fra hospital til eget hjem og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

 

Den nefrologiske funktion

Nefrologien på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og udgøres af Universitetsklinikken for Nyresygdomme og Blodtryksforhøjelse, der omfatter Nyremedicinsk Sengeafsnit med 16 senge, Klinik for Nyresygdomme, Klinik for Dialyse og Medicinsk Forskning. Til forskningsafsnittet er tilknyttet bioanalytikere, projektsygeplejersker, ph.d.-studerende, klinisk professor og seniorforskere.

 

Specialet er kendetegnet ved stor lægefaglig og plejemæssig bredde. Nefrologi varetager kroniske, oftest mangeårige eller livsvarige forløb hos patienter med stor diversitet i funktionsniveau og social ydeevne. Desuden varetages behandling af en række akutte forløb og forløb inden for bred intern medicinsk behandling og diagnostik.

 

Vi tilstræber at yde den bedst mulige faglighed i diagnostik, behandling og pleje af alle patienter. De kroniske forløb skal karakteriseres ved kontinuitet fra medarbejdere gennem PAL, kontaktlægeordning og kontaktsygeplejersker. Herved skabes et sikkerhedsnet for vores hårdest ramte kronikere, hvor det at være til rådighed er en livline. Vi skaber kontinuerlige og gode relationer til patienterne ved at stå til rådighed og være pålidelige i kommunikation og beslutningstagen. Vi respekterer vores patienter på tværs af sygdomsmæssige og sociale skel.

 

Nefrologisk lægebemanding

Den nefrologiske funktion varetages af den ledende, specialeansvarlige overlæge, som har det overordnede faglige ansvar for specialet samt aktuelt yderligere 3 speciallæger, hvoraf den ene er klinisk professor. Derudover har afdelingen læger i forskellige stadier i uddannelsen: KBU-læger, introduktionslæger, HU-læger og AP-læger samt også medicinstuderende.

 

Speciallægens funktion

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Du skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov.

 

Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og specialer til patientens bedste.

 

Speciallægens funktion sker efter nærmere aftale med cheflæge og ledende overlæge med specialeansvar ud fra det samlede driftsbehov.

 

Speciallægen indgår i alle driftsopgaver på lige fod med de øvrige nefrologiske speciallæger i sengeafsnit og klinikker. Der forventes tildeling af ansvar inden for forhøjet blodtryk og dialyse efter aftale med øvrige speciallæger. Speciallægen deltager aktivt i udviklingsopgaver og bidrager derved til fagets løbende udvikling og kvalitet.

 

Speciallægen bidrager aktivt til efter- og videreuddannelse af det lægefaglige personale og andre personalegrupper.

 

Der er fokus på forskningsmiljøet i Gødstrup og også i Medicinsk Afdeling, og speciallægen deltager aktivt i forskningsopgaver. Der vil være mulighed for iværksættelse af forskningsprojekter samt udførelse af vejlederopgaver.

 

I Medicinsk Afdeling har vi sat barren højt for faglighed og trivsel med en klar vision og mission, og du har som speciallæge en vigtig funktion i at få dette til at leve i dagligdagen ved dine faglige og personlige kvalifikationer.

 

Vi forventer

  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.

 

Du bør i ansøgningen forholde dig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder. 

 

 Vi kan tilbyde dig:

  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det nefrologiske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor visionen er at være Danmarks bedste medicinske afdeling.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisningsmiljø.

 

Arbejdstilrettelæggelse

Der er i afdelingen etableret følgende vagtlag: forvagt har fremmøde fra kl. 08.00-20.00, to mellemvagter (er samlet i én funktion kl. 08.00-17.00, funktionen deles herefter i to kl. 16.30-8.30), en akut medicinsk bagvagt og en speciallægevagt.

 

Afdelingslægen indgår fortrinsvist i speciallægevagten.

 

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

 

Lægelige kvalifikationer

Vi ønsker en ansøger med speciallægeuddannelse i Intern medicin: Nefrologi.

 

Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Regionshospitalet Gødstrup. 

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

 

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Hvis du vil vide mere
Er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Caroline Marie Andreasen på mobil 40549145 eller ledende overlæge med specialeansvar Frank Holden Mose på mobil 28531257.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag 21. januar 2024.

 

Samtaler forventes afholdt onsdag 24.  januar 2024.

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973157

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook