Afdelingslæge i intern medicin: Lungemedicin. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores vision er klar – vi vil være Danmarks bedste medicinske afdeling – og du har nu mulighed for at blive en del af et stærkt team, som får visionen til at leve i dagligdagen.

 

En stilling som afdelingslæge i intern medicin: lungemedicin i Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup er ledig pr. 1. september 2023 eller snarest derefter. Vi søger en speciallæge, som vil være med til yderligere udvikling og profilering af specialet, således at vores lungemedicinske patienter får den allerbedste behandling.

 

Medicinsk Afdeling

Vi er efterhånden godt landet på Regionshospitalet Gødstrup, og det er en fantastisk oplevelse at tage et helt nyt hospital i brug. Vi oplever, at hospitalets rammer gavner både det faglige og sociale fællesskab samtidig med, at patienterne også tilbydes de bedste rammer for effektive behandlingsforløb. Medicinsk Afdeling varetager den medicinske funktion for ca. 300.000 borgere i de seks vestlige kommuner i Region Midtjylland og har ud over hovedfunktionen i Gødstrup også funktioner i Center for Sundhed, Holstebro og i Ringkøbing Sundhedshus. Der er fælles afdelingsledelse bestående af cheflæge og chefsygeplejerske.

 

Afdelingen varetager diagnostik, behandling og pleje inden for følgende specialer: hæmatologi, lungemedicin, infektionsmedicin, endokrinologi, nyremedicin, reumatologi, gastroenterologi og geriatri. Afdelingens sengekapacitet er 90 senge fordelt på fem sengeafsnit. Der er tilhørende ambulant funktion inden for alle af afdelingens otte specialer samt et stort dialyseafsnit med 36 dialysepladser og klinik for udredning af patienter mistænkt for cancer.

Ud over at være arbejdsplads for ca. 500 fastansatte medarbejdere er afdelingen også uddannelsessted for medicinstuderende, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever på alle trin af uddannelsesforløbene.

 

I Medicinsk Afdeling har vi konstant fokus på at blive bedre i planlægningen af vores patientforløb, således at patienten får den bedste behandling og pleje. Vi arbejder meget målrettet med bl.a. patient-/pårørende-inddragelse, overgangen fra hospital til eget hjem og implementering af tekniske løsninger – alt sammen med formålet at give værdi for patienten.

 

Afsnit for Lungesygdomme består af et velfungerende sengeafsnit med 16 senge og ambulant klinik, hvor vi varetager ambulant udredning af lungekræft, udredning og behandling af KOL, sarkoidose, astma, allergi, respirationsinsufficiens, obstruktiv søvnapnø hos patienter med BMI over 35 og lungesygdomme generelt. Vi har særligt fokus på NIV-behandling og highflow til patienter med kronisk respirationssvigt. Mange af vores patienter er ofte svært syge og har brug for en målrettet tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvilket vi arbejder intenst på, og det forventes, at vores nye kollega er villig til at deltage i dette arbejde.

 

Aktuel lægefaglig bemanding inden for lungemedicin er en ledende overlæge med specialeansvar og 5 overlæger.

 

Speciallægens funktion

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega, som brænder for sit fag, og som ønsker at tage ansvar. Ikke bare for den enkelte patient, men også for afdelingen. Du skal være med til at udvikle afdelingen, så patienterne får den behandling af høj faglig standard, som tilgodeser patientens ønsker og behov.

 

Målet er at sikre højst mulig kvalitet i patientbehandling under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, produktion og dokumentation. Vi arbejder på tværs af faggrupper og specialer til patientens bedste.

 

For stillingen gælder, at der vil være mulighed for at varetage ambulante funktioner og evt. funktioner i skopien, herunder EBUS samt funktioner i det lungemedicinske sengeafsnit. Speciallægens funktion sker efter nærmere aftale med cheflæge og ledende overlæge med specialeansvar ud fra det samlede driftsbehov.

 

Der er fokus på forskningsmiljøet i Gødstrup og også i Medicinsk Afdeling. Vi har ambitioner om forskningsaktivitet inden for det lungemedicinske område i nær fremtid, og det vil derfor blive vægtet højt, hvis du har forskningserfaring og ambitioner om forskning.

 

I Medicinsk Afdeling har vi sat barren højt for faglighed og trivsel med en klar vision og mission, og du har som speciallæge en vigtig funktion i at få dette til at leve i dagligdagen ved dine faglige og personlige kvalifikationer.

 

Vi forventer

  • At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
  • At du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • At du deltager aktivt i den daglige kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • At du betragter dig selv som kulturbærer og bidrager aktivt til at styrke det kollegiale fællesskab både fagligt og socialt på tværs af faggrupper.
  • At du har stærke samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og stimulerer samarbejdet både internt i afdelingen, til andre afdelinger og hospitalet samt tværsektorielt.
  • At du er loyal, beslutningsdygtig og ansvarlig.
  • At du har stærke kommunikative evner både mundtligt og skriftligt og holder den gode tone.

 

Du bør i ansøgningen forholde dig til speciallægens syv roller, jf. Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller, og bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder. 

 

 Vi kan tilbyde dig:

  • Et udfordrende og udviklende speciallægejob med høj grad af selvbestemmelse.
  • At medvirke i udvikling af det lungemedicinske speciale i et tæt tværfagligt samarbejde.
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på et balanceret forhold mellem privatliv, efteruddannelse og produktion.
  • Arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og en dygtig medarbejderstab, hvor visionen er at være Danmarks bedste medicinske afdeling.
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
  • Et aktivt undervisningsmiljø.

 

Vagt

Der er i afdelingen etableret følgende vagtlag: forvagt har fremmøde fra kl. 08.00-20.00, to mellemvagter (er samlet i én funktion kl. 08.00-17.00, funktionen deles herefter i to kl. 16.30-8.30), en akut medicinsk bagvagt og en speciallægevagt.

 

Afdelingslægen indgår i speciallægevagten.

 

Der er beredskabsvagt for hæmatologi og nefrologi, som dækkes af overlægerne i disse specialer.

 

Lægelige kvalifikationer

Vi ønsker en ansøger med speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin.

 

Lægen skal i samarbejde med de øvrige speciallæger i afdelingen og Afdelingsledelsen medvirke til at optimere den intern medicinske funktion ved Regionshospitalet Gødstrup. 

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

 

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

Flere oplysninger om stillingen
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bodil Overgaard på tlf. 30650857 eller specialeansvarlig overlæge Steffen Kristensen på tlf. 31450477/overlæge Pia Holland Gjørup på tlf. 23436053.


Ansøgningsfrist
Din ansøgning vil vi gerne modtage senest søndag 6. august 2023.

 

Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. august 2023.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/afdelingslaege-i-intern-medicin-lungemedicin-medicinsk-afdeling-regionshospita/002q1g/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855513

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook