Administrativ sagsbehandler til Herning Kommunes Ydelseskontor - Ydmygt arbejde med mennesker, økonomi og lovgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Herning Kommunes Ydelseskontor mangler 2 administrative sagsbehandlere – Kunne det være dig??
Brænder du for at arbejde med lovgivning, økonomi og mennesker, så læs med her.

Vi søger nye kræfter til Ydelseskontoret. Vi søger to engagerede medarbejdere, som har lyst til at arbejde med flere forskellige ydelser. Her går service og faglig kvalitet hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø.
Ydelseskontoret behandler ansøgninger og træffer afgørelser indenfor et bredt område af ydelser; sygedagpenge, fleksløntilskud, uddannelses- og kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, enkeltydelse, personlige tillæg, udvidet helbredstillæg, boliglån med mere.
Vi arbejder også med administration af borgeres økonomi, kontoafstemninger, afregning til SKAT, indberetninger til diverse myndigheder og en masse andre bagvedliggende opgaver.
Herudover yder Ydelseskontoret generelle råd og vejledning til borgere.
Vores vigtigste mål er at sikre at borgerne får den korrekte ydelse til den rette tid.
Vi har en travl hverdag med mange telefoniske borgerhenvendelser, og du skal derfor kunne lide at have travlt samt være i dialog med borgere, der er i forskellige livssituationer.

Dine opgaver vil hovedsageligt være

  • Modtage ansøgninger og træffe afgørelser på flere forskellige lovområder samt behandle eventuelle klagesager
  • Varetage opgaver om beregninger og udbetalinger af ydelser
  • Yde råd og vejledning til ansøgerne omkring økonomiske forhold
  • Borgerbetjening – personligt, telefonisk og digital
  • Diverse administrative opgaver

Vi lægger vægt på at du
  • Har en relevant faglig baggrund, fx administrationsøkonom, kommunom, kontoruddannet eller anden relevant uddannelse og gerne erfaring indenfor kommunal sagsbehandling
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har mod på at fordybe dig i lovgivning, der er i konstant forandring
  • Har lyst til at lære nye opgaver, da vi kører efter princippet ”Flere Skal Kunne Mere”
  • Har god administrativ disciplin og kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Kan arbejde systematisk og struktureret
  • Har gode formuleringsevner og forståelse for økonomi
  • Har IT kompetencer på brugerniveau
  • Er robust og har humor
  • Trives i en uforudsigelig hverdag, der kræver fleksibilitet
  • Kan overholde deadlines

Lidt om os
Ydelseskontoret består af 29 medarbejdere inkl. 1 leder.
Vi har sparring og vidensdeling i grupper, der danner grundlag for en ensartet tilgang til opgaverne. Vi har et princip om, at flere skal kunne mere, så vores arbejdsområder bliver dækket ind af flere medarbejdere. Dette giver samtidig en afvekslende arbejdsdag. Vi lægger vægt på, at vi møder borgerne med en respektfuld og konstruktiv tilgang.
Vi har et tæt samarbejde med resten af Social og Beskæftigelse herunder Jobcentret, Sygefravær og jobfastholdelse og Ungevejledningen.
Vi har en fri og uformel omgangstone og har respekt for hinandens forskelligheder, som vi ser som en styrke for os.

Vi tilbyder
  • 2 faste stillinger på 34-37 timer
  • 2 spændende stillinger, med mange forskellige opgaver
  • Et udfordrende arbejdsrum med handlefrihed og dygtige kollegaer
  • Mulighed for varetagelse af selvstændige ansvarsområder
  • En travl hverdag samt en arbejdsplads i forandring
  • Høj grad af indflydelse og ansvar
  • God oplæring i de enkelte områder
  • Gode ansættelsesvilkår samt fokus på et godt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Søndag den 18. august 2024

Ansættelsessamtaler
Onsdag den 21. august 2024

Ansættelsesstart
1. oktober 2024

Ansættelsessted
Rådhuset, Herning Kommune.

For flere oplysninger
er du velkommen til at kontakte Chef for Ydelseskontoret, Carsten Mauritzen på telefon 23 84 85 93 / mail bskcm@herning.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Beskæftigelse, Torvet, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089257

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook