BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Administrativ medarbejder – i vigtigt knudepunkt
Byder du ind med dine administrative kompetencer, så byder vi ind med et kvalificeret team af administrative kollegaer på kontoret – samt dygtige dedikerede ledere og medarbejdere som samarbejdspartnere.
Afdelingen for Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler er en del af Sundhed og Ældre i Herning Kommune. På tværs af funktionsområder taler vi om ”VI-kultur”, som handler om fællesskab, tværgående tænkning og en positiv måde at samarbejde på, der kan mærkes både indadtil og udadtil.
Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler dækker over flere forskellige afdelinger med hver sin leder og medarbejdergruppe. Fælles for afdelingerne er, at der er brug for administrativ hjælp til både økonomi- og lønopgaver. Samlet set er der ca. 200 medarbejdere i afdelingerne, som er fordelt over hele kommunen.
Stillingen som administrativ medarbejder er på 37 timer ugentlig med base på Toftebo Aktivitetscenter/Plejecenter i Hammerum.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. april 2024.
De primære arbejdsopgaver vil være
- Løbende økonomi- og bogføringsopgaver inden for de forskellige driftsområder samt månedlige centerrådsregnskaber, afregninger inden for kostområdet mv. – og aftalte økonomiopfølgninger med lederne i de enkelte afdelinger
- Lønadministrative opgaver i relation til forskellige overenskomstområder. Det kommunale lønsystem har en automatik, der giver administrationen fleksibilitet ift. afvikling af ferie.
- Opgaver, som kan understøtte lederne på forskellig vis fx via data, oversigter, statistikker og anden ledelsesinformation, og du kan samtidig være med til at præge, udvikle og effektivisere arbejdsgange inden for området.
Vi lægger vægt på, at du
- Har en kontoruddannelse og den faglige ballast i orden.
- Kan arbejde i økonomisystemet ”ØS-Indsigt” - har flair for tal og regnskaber og kan gennemskue økonomiske sammenhænge. Gerne erfaren bruger af Excel.
- Kan arbejde i lønsystemet ”SD-løn” og kan sætte dig ind i overenskomsttekst, barsels- og ferieregler mv. – og kan vejlede både ledere og medarbejdere.
- Har let ved at tilegne dig nye IT-systemer og blive skarp på anvendelse og optimering
- Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret og være med til at udvikle egen funktion
- Har gode kommunikative evner mundtligt og skriftligt
- Kan sætte dig ind i relevante administrative fagområder og videreformidle til samarbejdspartnere.
- Kan bevare overblikket, prioritere i opgaveportefølje og håndtere tidsfrister
- Er vant til at arbejde i et team og er åben over for ændringer i opgaveporteføljen.
- Har et godt humør, er serviceminded og bidrager til gode relationer til samarbejdspartnere og kollegaer.
Vi tilbyder
- En hverdag med forskelligartede arbejdsopgaver og spændende udfordringer.
- Mulighed for kompetenceudvikling.
- Et administrativt team i forandring, hvor der skal indarbejdes nye samarbejdsmodeller og backup for opgaveløsning.
- Et godt kollegaskab i et velfungerende team – og med mulighed for at søge sparring i egen og andre afdelinger.
Du vil få hovedbase på Toftebo Aktivitetscenter/ Plejecenter, Elmegade 32 i Hammerum, 7400 Herning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og forhandlingsberettiget organisation.
Har du spørgsmål
til stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte chef for Sundhedsfremme, Træning og Hjælpemidler, Elin Mogensen på mobil 29 40 33 37.
Du kan se mere om Herning Kommune på www.herning.dk.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 13. februar 2024 kl. 8.00.
Samtaler afvikles tirsdag den 20. februar 2024.
I Herning Kommune med 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5979721