Administrations- og regnskabsmedarbejder med alsidige opgaver hos Tornvig Christensen Maskiner A/S

dato

Er du erfaren indenfor økonomi og regnskab, med alle de aspekter hverdagen møder og har du øje for detaljen, så er det måske dig, med disse kompetencer, vi søger som vores nye administrations- og regnskabsmedarbejder hos Tornvig Christensen Maskiner A/S.

Vi søger en person med blæksprutte-evner; en der kan holde styr på flere bolde i luften på én gang og som kan bevare overblikket med humøret i behold. Ud over dig er der 1-2 personer mere til de regnskabsmæssige og administrative opgaver i virksomheden. Dog vil du komme til at arbejde sammen med stort set alle i virksomheden på kryds og tværs. Det vil sige, du skal have lyst til at sidde i en ansvarsfuld position og arbejde på tværs af mange opgaver og mennesker.

Tornvig Christensen Maskiner A/S er en virksomhed, som hele tiden er i udvikling. Vi bestræber os på at følge med tiden og optimere arbejdsprocesser ud fra mottoet: ”don’t work harder, work smarter”.

Dine opgaver og ansvarsområder:

•    Debitorbogholderiet med ansvar for bl.a. indbetalinger, rykke kunder, udarbejdelse af salgsfakturaer m.m.

•    Stå for leje- og leasingkontrakter til kunder

•    Udarbejdelse af købskontrakter og lejekontrakter for sælgere

•    Udarbejdelse af tilbud på maskiner for sælgere, samt andet salgsmateriale (brochure, visitkort, tøj mm)

•    Deltage i månedsafslutninger.

•    Kreditorbogholderi: workflow og betalinger ved ferie og lign.

•    Booking af fragt af diverse maskiner

•    Hjemmeside vedligeholdelse: hovedsageligt opdatering af produkter dag-til-dag (resten gøres eksternt)

•    SoMe vedligeholdelse: hovedsageligt små opslag på Facebook, LinkedIn, YouTube (resten gøres eksternt)

Vores forventninger til din profil:

•    Du har erfaring med debitorbogholderi

•    Du er fleksibel og kan bevare overblikket i en travl hverdag

•    Du er omhyggelig og har øje for detaljen i dit arbejde

•    Du trives i en mindre virksomhed med korte beslutningsveje.

Kendskab til ERP-systemet Uniconta og Microsoft Office-pakken er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

•    Et godt arbejdsmiljø med erfarne og engagerede kollegaer

•    Mulighed for at præge og optimere økonomiprocesser

•    Et uformelt og engageret arbejdsmiljø, hvor dine kompetencer bliver værdsat

•    Løn efter kvalifikationer, sundhedsforsikring og pension

Hvis dette lige er stillingen for dig, og har du lyst til at være en del af vores team og Tornvig Christensen Maskiners spændende udvikling, så skynd dig at sende en ansøgning, samt dit cv til Jill Habekost på mail: bogholderi@tornvigmaskiner.dk. Ansøgninger behandles løbende indtil rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er vi altid klar til at svare på telefon: +45 99 27 10 87.

Stilling: Fuldtids 37 timer

Opstart: hurtigst muligt – og gerne senest 1. maj

Kort om Tornvig Christensen Maskiner
Tornvig Christensen Maskiner A/S er beliggende i Lind ved Herning. Vi er pt. 20 ansatte, og beskæftiger os med import, salg, leje/leasing og service af løftegrej, pallereoler og rengøringsmaskiner mm. Firmaet er grundlagt i 1960´erne og ejes i dag af 2. generation og et par medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

TORNVIG CHRISTENSEN MASKINER A/S, Industriparken, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e45bbbfb-3e81-4c21-84aa-aadc9d805263

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet