Hos Restaurant Holger bliver efteråret fyldt med både nostalgi, god mad og nye arrangementer. Først venter en vaskeægte 80’er-aften, og senere er blandt andet gourmet-hotdogs, smørrebrød og særlige brunchoplevelser på programmet.
Lørdag den 19. september skruer Restaurant Holger tiden tilbage til 80’erne, når der inviteres til en aften med velkendte retter, fadøl, musik og masser af nostalgi.
Fra klokken 18 til 22 dækkes der op ved langborde, og menuen står på rejecocktail, indbagt mørbrad med flødekartofler og salat samt frugtsalat med råcreme.
"Hvor tit får man egentlig chancen for at spise indbagt mørbrad, drikke fadøl og måske endda sidde i campinghabit med 80’er-musik i baggrunden? Det skal først og fremmest være en hyggelig og sjov aften,” lyder det fra Restaurant Holger.
Udklædning er meget velkommen, og prisen er 249 kroner pr. person eksklusive drikkevarer.
Flere arrangementer er på vej
80’er-aftenen bliver langt fra det eneste, der kommer til at ske hos Restaurant Holger. Der arbejdes også på en ”all you can eat”-aften med gourmet-hotdogs i flere forskellige varianter.
Derudover vender den populære smørrebrødsaften tilbage, mens både Halloween-brunch og en særlig boblebrunch også er på vej.
Restaurant Holger opfordrer derfor gæsterne til at følge med på hjemmesiden og Facebook, hvor de kommende arrangementer bliver offentliggjort.
Også plads til de private fester
Restaurant Holger har efterhånden også dannet ramme om en række fødselsdage og private selskaber om aftenen. Her er der blandt andet mulighed for at samle gæsterne omkring restaurantens tapas eller smørrebrød.
”Holger skal være et sted, hvor man både kan komme til vores egne arrangementer og samle familie eller venner til en hyggelig aften,” fortæller restauranten.
Har man lyst til en aften med 80’er-nostalgi eller vil følge med i de kommende arrangementer, kan man holde øje med Restaurant Holgers hjemmeside og Facebook.
Mandag : 8.30-16.00
Tirsdag : 8.30-16.00
Onsdag : 8.30-16.00
Torsdag : 8.30-sent
Fredag : 8.30-sent
Lørdag : 8.30-sent
Søndag : 8.30-15.00