1-årige Introduktionsstillinger i Samfundsmedicin, Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

To 1-årige introduktionsstillinger i samfundsmedicin er ledige til besættelse ved Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, pr. 1. maj 2024 eller snarest derefter, den ene stilling med hoved ansættelsessted i afdelingens afsnit i Regionshuset Århus, den anden stilling med hoved ansættelsessted i Gødstrup.

Afdelingen betjener kommuner i hele Region Midtjylland med socialmedicinske ydelser. 

Vi leverer sundhedskoordinatorer til de kommunale rehabiliteringsteam og modtager borgere med nedsat funktionsevne, der er henvist fra kommunerne til en tværfaglig udredning i Klinisk Funktion. Desuden varetager afdelingen for det regionale abortsamråd den kliniske samtale og vurdering i de socialmedicinsk begrundede ansøgninger om senabort.

Borgere, som kommunerne henviser til undersøgelse og vejledning, modtages i enten Århus- eller Gødstrup-afsnittet,

 

Vi er en tværfagligt bemandet afdeling, med en tværfagligt sammensat afdelingsledelse bestående af en cheflæge og en chefpsykolog. Ledelsesarbejdet udføres i et tæt samarbejde med en driftsledelse med specifikke faglige ledelsesopgaver for afdelingens kerneydelser. 

I afdelingen er der speciallæger i samfundsmedicin, arbejdsmedicin og almen medicin, psykologer, socialkonsulenter, sygeplejerske og sekretærer, i alt ca. 75 personer.

Derudover er regionsklinikken "Klinik for Almen Medicin" i Lemvig organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i Socialmedicin og Rehabilitering. I klinikken er ansat et personale på 15 medarbejdere, heraf 7 almen mediciske speciallæger.

 

Socialmedicin og Rehabilitering har kontakt med borgere, der ofte er i en belastet situation. I afdelingen arbejdes ud fra et bio-psyko-socialt sygdomsbegreb og funktionsevnebegrebet med en forståelse af, at borgeren har det bedst, hvis der er balance mellem individets ressourcer og omgivelsernes krav.

 

Forskningsmæssigt har afdelingen store ambitioner om at styrke den kliniske forskningsaktivitet. Der er under ledelse af den forskningsansvarlige overlæge etableret et forskningsteam og for nyligt er der påbegyndt to phd-forløb.

 

Socialmedicin og Rehabilitering har en fælles ugentlig mødedag beregnet til uddannelse, vejledning, undervisning, supervision og gensidig information. Møderne alternerer mellem afsnittene i Århus og Gødstrup, og en del foregår som videomøder.

Der må påregnes 2-3 udearbejdsdage pr. uge.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Som uddannelseslæge vil man blive tildelt opgaver indenfor en bred vifte af afdelingens kerneopgaver, herunder varetagelse af sundhedsfaglig rådgivning i kommunerne, funktion som sundhedskoordinator, udredning af borgere med helbredsbetinget funktionsevnepåvirkning og varetagelse af vagter i abortsamrådet.

 

Vi har obligatorisk faglig supervision ud over det uddannelsesprogram, der hører til introduktionsstillingen.

 

Stillingen henvender sig til læger med interesse for eller uddannelse inden for alle specialer, idet man ved ansættelse i Socialmedicin og Rehabilitering får mulighed for en tættere kontakt til syge mennesker end normalt i lægearbejdet. Der er mulighed for at stifte bekendtskab med alle de forhold, der har betydning for forskellig reaktion på sygdom.

Yderligere får du et klart indtryk af socialsektorens muligheder for at hjælpe disse mennesker, hhv. vigtigheden af dialogen med sundhedssektoren. Erfaringen er, at en ansættelse i afdelingen netop på dette område har stor betydning for lægens senere kliniske praksis.

Alt i alt er det en inspirerende afdeling med et varieret og spændende arbejde.

 

Afdelingen er uddannelsesmæssigt normeret til 4 introduktionsstillinger og 2 hoveduddannelsesstillinger og Sundhedsstyrelsens inspektorer kvitterede på deres seneste besøg med flotte roser til afdelingens uddannelsesmiljø.

 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og stillingen er vagtfri. Løn og ansættelse efter overenskomst mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Stillings- og funktionsbeskrivelse

 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

 

Du kan søge jobbet ved at trykke "Send ansøgning". Vedhæft ansøgning og CV.

Ansøgningen skal væres os i hænde senest torsdag d. 14. marts 2024.

Samtaler forventes afholdt den tirsdag den 19. marts 2024. 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Ulrik Steen, tlf.: 7843 5070, e-mail: ulrik.steen@goedstrup.rm.dk og uddannelsesansvarlig ledende overlæge Dorte Rubak,

tlf.: 2289 5940 e-mail: dorte.rubak@goedstrup.rm.dk eller UKYL for yngre læger H-læge Mette Aass Henriksen: 7843 5000 e-mail: meehen@goedstrup.rm.dk

 

Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på www.regionshospitalet-goedstrup.dk/job/


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hospitalsparken 15, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991547

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook