Ingen kunder - ingen butikker. Ingen butikker - ingen tilflyttere til byerne.
Så enkelt er regnestykket, og vi har hørt den samme sang i mange år efterhånden.
Hos VORES Herning tror vi på, at erhvervslivet i de mindre og mellemstore lokalsamfund skaber vækst, arbejdspladser og sætter skub i foreningslivet.
Men det kræver, at borgerne retter deres opmærksomhed mod byens butikker og virksomheder. Særligt i disse tider.
Det er her vi kommer ind i billedet.
Som byens nye digitale ugeavis er det vores ansvar, at vi er med på alt, der rører sig i det lokale samfund- og erhvervsliv. Vi leverer kvalitetshistorier, indhenter gode tilbud og deler indhold fra virksomheder, der har hjemme på Herning-egnen.
Vi er en hjælpende hånd til det lokale erhvervsliv, og vi tager vores rolle som formidler meget seriøst. Det betyder, at vores erfarne team på redaktionen gør en dyd ud af, at indholdet har vores kvalitetsstempel, inden vi udgiver det.
VORES Herning er en alsidig ugeavis, hvor du finder dagligvaretilbud, lokalarrangementer og jobmuligheder, såvel som længere fokusartikler og erhvervsportrætter. Vi skaber det forretningsmæssige overblik i Herning, og sørger for, at læserne holder trit med alt, der foregår i byen.
Vores største ambition er, at virksomhederne kommer ud med sine budskaber og historier, uden at ruinere dem og forvilde dem ind i snørklende aftaler.