VH Algebehandler gør hus og terrasse forårsklar

Foto: Privat. Lars Rosenkvist Jensen er manden bag VH Algebehandler.
Profilbillede
dato

Da coronaen stak en kæp i hjulet for 60-årige Lars Rosenkvist Jensens bodega i Herning, lod han sig ikke knægte. Han havde opdaget et udækket lokalt behov for algebehandling af tage, terrasser og indkørsler, og nu var chancen der for at stifte egen virksomhed. VH Algebehandler var en realitet.

Når man spørger Lars Rosenkvist Jensen, hvad han gennem livet har beskæftiget sig med, siger han. ”Uha, hvad har jeg IKKE lavet.”

Hans imponerende CV fortæller om en meget bred erfaring fra jobs lige fra asfaltarbejder, støvsugeragent og lastbilchauffør til bodegaejer og amatørgastronom. Og nu altså også indehaver af et professionelt algebehandlingsfirma.

”Jeg har et par kammerater, der arbejder i branchen,” fortæller Lars. ”Det går rigtig godt for dem, så da bodegaen blev lukket af coronarestriktionerne, købte jeg et helt nyt anlæg til algebehandling. Meningen var, at jeg først ville køre med det på hobbyplan, men det gik hurtigt op for mig, at her var et stort udækket behov, som kunne forfølges professionelt.”

Kvalitet frem for alt

Som med alt andet, Lars har beskæftiget sig med, er han garant for høj kvalitet. Han har sat sig rigtig godt ind i de forskellige teknikker i algebehandlingen, og han forlader ikke en kunde, før det hele fungerer optimalt. Skulle der efterfølgende være noget, kunden alligevel ikke er helt tilfreds med, bliver det korrigeret og udbedret på Lars’ regning. Han giver fuld garanti for sine ydelser.

Er man hus- og haveejer, så kender man problemerne med mos og alger.

”Det er vigtigt, at disse organismer bliver fjernet, inden de gør stor skade på de materialer, de angriber,” siger Lars. ”Nu, hvor nattefrosten er på retur, tripper de fleste husejere for at komme i gang med forårsarbejdet. Så ring hellere i dag end i morgen efter professionel hjælp, så vi kan komme i gang”.

VH Algebehandler klarer alle former for belægning. Sten- og flisebelægninger i indkørsler og på havegange, stakitter, træterrasser, og naturligvis tage og facader. Når det drejer sig om alt andet end rensning af facader, klares arbejdet ved at sprøjte nedefra, mens facader kræver stillads. Det sørger Lars naturligvis også selv for.

Lars har haft travlt lige fra dag ét, så han har ikke nået at få en hjemmeside op at stå. Til gengæld har han en Facebookside, hvor der ligger rigtig gode før- og efterbilleder af nogle af de opgaver, han har løst indtil nu.


Frihed under ansvar

Det er ikke helt tilfældigt, at Lars er blevet selvstændig.

”Jeg elsker simpelthen det frie liv, hvor jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil arbejde,” fortæller han. ”For mig er det ligegyldigt, om det er onsdag eller lørdag, jeg skal rense en facade. Det afhænger også i høj grad af vejret, om resultatet bliver godt, så det tager jeg altid hensyn til.”

Derfor er det også et godt slutresultat, der er hans pejlemærke for, om han har gjort et ordentligt stykke arbejde. Ikke selve processen, men det endelige resultat.

”Det kan godt være, mine venner kalder mig en spradebasse og multikunstner med krudt bagi, men derfor kan jeg jo godt være ordholdende og troværdig i mit arbejde.”

Et godt eksempel på Lars’ selvstændighed er fra hans tid som langturschauffør til Sydeuropa.

”I de 25 år, jeg har kørt lastbil, har jeg aldrig fået en bøde for køre-/hviletidsbestemmelserne. Når jeg fik en opgave med en bestemt deadline, tilrettelagde jeg selv min tur, så jeg var fremme uden at overtræde nogen love. Min samvittighed kunne ikke bære andet. Vognmændene behøvede ikke bruge tid på at kontrollere mig, og det fandt de også lynhurtigt selv ud af.”

I tiden, der kommer, skal Lars ud og dyrke sit netværk for at udbrede kendskabet til VH Algebehandler og den høje kvalitet, han tilbyder. Men der skal også være tid til familien og hans fritidsinteresser, jagt og motorcykel.

”Jeg har en fantastisk familie, der tæller kone og tre børn samt tre (snart fire!) børnebørn,” fortæller Lars. ”Min kone arbejder i madbranchen, og min ene datter er udlært kok, så derfor er jeg også blevet fanget af madlavning på amatørbasis.”

I det hele taget er Lars godt hjulpet på hjemmefronten, når han skal i gang med at udvide forretningen. Hans anden datter er nemlig mediegrafiker, og sønnen er ejendomstekniker, så der er gode råd at hente i den nærmeste familie.

Lars giver gerne et uforpligtende tilbud på algebehandling, og du finder alle kontaktdata på hans Facebookside.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: VH Algebehandler

Seneste på facebook