Vester Palsgaard Skovmuseum inviterer på besøg i mørket

Foto: Museum Midtjylland . Skovmuseet
Profilbillede
dato

Vintertiden melder snart sin ankomst og det betyder, at årets mest uhyggelige dag nærmer sig. 

Det betyder kortere, mørkere dage, hvor skoven bliver sort - så er det Halloween på den gamle skovridergård igen. 

Dørene åbner lørdag den 30. oktober klokken 17, hvor du igen kan opleve uhyggen på Vester Palsgaard Skovmuseum. 
Det er endnu lidt lys tilbage på himlen, når vi åbner dørene, men vi lader museet ligge hen i mørke, når solen er borte. 

Husk at medbringe en lygte, så du kan løse de uhyggelige opgaver undervejs! 

Den mystiske kone fra skoven tager imod dig og her sender hun dig videre ind på det mørke museum, hvor alt lyset er slukket.
Selvlysende edderkopper viser vejen frem, alt imens den uhyggelige stemning breder sig ved tanken om, hvad der mon venter af overraskelser i det næste rum? 

Måske du er heldig at få et glimt af det gamle skovrider-spøgelse, der går igen på museet?

”Vi har efterhånden fået skabt en god og (u)hyggelig tradition med Halloween på museet. Vi sigter efter familierne med små børn, da vores arrangement ikke er alt for skræmmende. Her er ingen zombier og blod. For børnehavebørn er det nok, at lyset er slukket og de bevæger sig rundt i et hus, som de ikke kender. og de kan se skygger og konturer af udstoppede dyr og genstande. Så der er alligevel et ukendt element for børnene. Det kan dog være, at de møder en uhyggelig person undervejs, men vi bestræber os på, at vi ikke skræmmer børnene alt for meget,” udtaler museumsinspektør Brit Vestergaard.

Både forældre, bedsteforældre eller andre er velkomne, så er der også en voksen-hånd at klemme godt fast i undervejs. 

Praktiske oplysninger 

Hvornår: 30. oktober 17:00 - 20:00 

Hvor: Palsgårdsvej 9, Hampen 

Kontaktoplysninger

BRIT VESTERGAARD 
Museumsinspektør 

+45 51 55 72 27 

bv@museummidtjylland.dk 

Kilde: https://www.visitherning.dk/herning/se-og-oplev/halloween-spoeger-det-paa-den-gamle-skovridergaard-gdk1128079 // Brit Vestergaard

Seneste på facebook