Underviser til social- og sundhedsskole i Herning med fokus på pædagogik og psykologi

dato

Vi søger en underviser til en tidsbegrænset stilling i 1 år fra d. 1. november 2026.

På social- og sundhedsskolerne er vi med til at uddanne stærke fagpersoner, der kan drive og udvikle vores fælles velfærd. Vi mangler vi lige nu en dygtig kollega, der har lyst til at gøre en forskel for både unge og voksne elever til vores afdeling i Herning.

Vi har brug for en kollega, der tør sætte sine fagligheder i spil, så de bliver vedkommende, og som vil det gode og tætte samarbejde om undervisningen, både med elever og kolleger. Vi søger en kollega, der vil udvikle sig og lære af både succeser og fejl, og som trives med et stort medansvar for, at vi lykkes med vores fælles ambitioner.

Som skole lægger vi vægt på at møde eleverne dér, hvor de er. Vi tror på, at vi lærer bedst, når vi trives og er trygge – og at vi gennem stærke fællesskaber kan støttes og udfordres til at blive så dygtige, som vi kan. Derfor søger vi en kollega, der kender betydningen af stærke relationer, og som sætter sig selv i spil som nærværende professionelle.

Du har lyst til at arbejde med elevernes motivation og mestring, så de kan udvikle sig og nå deres fulde potentiale. Du brænder for både de unge og de voksne elever - og kan sige ja til at kunne undervise i flere af følgende fag inden for det pædagogiske område:

  • Pædagogik

  • Psykologi

  • Kommunikation

  • Digital kultur

– og du har måske erfaringer fra det specialpædagogiske område. Vi har nemlig brug for, at du kan undervise på vores PA-merituddannelsesforløb (EUV1), hvor vi har en specialpædagogisk toning.

Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent – evt. med relevant efter/videreuddannelse.

Ifølge gældende lovgivning på området kræves der mindst 5 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse for at komme i betragtning til stillingen.

Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge foreløbig i 1 år – evt. med mulighed for forlængelse.

Primært arbejdssted er i Herning, men du skal forvente, at møder/aktiviteter i Holstebro kan forekomme.

Send din ansøgning til os hurtigst muligt – og senest tirsdag d. 22. september 2026

Vi holder ansættelsessamtaler mandag d. 28. september. (invitationer til samtaler sendes ud d. 24/9)

Ansættelse pr. 1. november 2026.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside her.

For yderligere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Lars Sørensen mobil 2977 2824 eller mail lars@sosumv.dk 

Løn og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

På Social & Sundhedsskolen i Midt – og Vestjylland, er vi ca. 150 medarbejdere fordelt i Herning og Holstebro. Vi uddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter, og samarbejder tæt med kommuner, regionen, private arbejdsgivere og andre skoler. Vores vigtigste opgave er at arbejde for både nok og dygtige nok medarbejdere til to sektorer med stor, politisk bevågenhed – og med stor betydning for andre mennesker.

Vi har formuleret en strategi - SOSU MV | Strategi som giver retning de næste år, både til hvad vi vil med eleverne, vores omverden og hinanden. Og vi er i fuld gang – bl.a. med at skabe nye skoletraditioner, som fællesskaberne kan vokse omkring, samt styrke båndene til vores omverden, så vi kan lykkes sammen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland - afdelingen i Herning, Gullestrupvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/86140d40-f20b-4877-82fd-00b424d78a79

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler