Ugens bolig i Herning

Profilbillede
dato

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN

Koustrup Mark 126, Lind, 7400 Herning

Et lyst, moderne hjem med højt til loftet!
De gode oplevelser står i kø her på Koustrup Mark 126, hvor jeres nye boligkapitel skal skrives i de indbydende rammer af et lyst, moderne hus fra 2008. Her venter jer 111 lækre kvadratmeter, som folder sig ud i ét plan, og boligen vil tiltrække alt fra de unge førstegangskøbere til den lille børnefamilie og seniorerne, der drømmer om et indflytningsklart hjem med minimal vedligeholdelse.

Grønne naturområder
Boligjagten ender i Herning-bydelen Lind, som står til rådighed med alt, hvad I kan ønske jer, for her er I omgivet af grønne naturområder, I kommer nemt og hurtigt på motorvejen, og i Lind er der fine indkøbsmuligheder, specialbutikker, daginstitutioner, skoler og utallige fritidsaktiviteter. Jeres nye hjem placerer sig faktisk på et lukket vænge, der ligger som nabo til Lind Skole, så har I børn, finder de trygt vej på egen hånd om morgenen.

Den lukkede villavej, som sætter kulissen for jeres kommende tilværelse, er en nyere udstykning, og jeres bebyggelse blev som sagt opført i 2008, så der er tale om moderne byggeri, hvor nøgleordene er komfort og gennemtænkte løsninger. Førstehåndsindtrykket er i top, når I drejer ind ved nr. 126, for I bliver budt velkommen af en velanlagt indkørsel med en carport og et praktisk redskabsskur, og så er der indrettet en herlig forhave, hvor I fremover kan nyde morgenkaffe i solen.

Allerede udefra får I indtryk af den enkle arkitektur og de rene linjer, som vil blive et tema indendøre, og I vil bemærke, hvordan huset er tegnet med en ensidig taghældning, hvilket indenfor vil resultere i en imponerende loftshøjde, ekstra høje vinduespartier og et flot lysindfald mod syd.

Endnu et plus er den veldisponerede planløsning, der får de 111 kvadratmeter til at føles som mere, for den undgår spildplads, og I får blandt andet en nydelig entré, et bryggers, et stort, stilrent badeværelse samt tre reelle værelser, der bliver nemme at indrette. I hjertet af det hele finder I det skønneste opholdsmiljø med køkken og stue ud i ét, og det giver hjemmet et naturligt samlingssted med plads til både hverdagsstunder og familiefester. Rummet imponerer med sin loftshøjde og sine brede vinduer, der afslører sommerens opholdsrum, så når det varme vejr kommer, kan I straks indtage den solrige baghave, hvor fliseterrassen lægger op til lyse aftener med gang i grillen. Ligesom huset kræver også haven minimal vedligeholdelse, så her på Koustrup Mark 126 er der god tid til at nyde tilværelsen.

Vi ser frem til at introducere jer til en pæn og velholdt ejendom – kontakt os allerede i dag for en fremvisning.

Se flere billeder af boligen her 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: John Frandsen Herning

Seneste på facebook