Ugens bolig i Herning

Profilbillede
dato

PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED EJENDOMSMÆGLERFIRMAET JOHN FRANDSEN

Ørskovvænget 27, Snejbjerg, 7400 Herning

Moderne villa med plads, plads og mere plads
Ugens Bolig kan rumme en hel familie, og der er endda også plads til både dine, mine og vores børn, for med intet mindre end seks soveværelser, køkkenalrum, stor stue og et multirum, kommer man ikke til at gå i vejen for hinanden. Her er nemlig hele 207 kvadratmeter at slå sig løs i. 

Boligen, der er fra 2010 og ombygget i 2015, ligger i den nordvestlige del af Snejbjerg i et børnevenligt område med skoler, institutioner, aktivt foreningsliv og gode indkøbsmuligheder, og derudover er der kun 6 kilometer ind til centrum af Herning – byen hvor der er uendeligt højt til loftet.

Fantastisk fællesskab
Den nye ejer af ugens bolig flytter også ind i et område, hvor man kommer hinanden ved. Villaen ligger tæt på store rekreative områder, og der er årlig sankthansfest, årlig gadefest og masser af spontan kaffe ved gyngerne om sommeren. 

Huset har i øvrigt solcelleanlæg som supplement til husstandens strømforbrug, der er gulvvarmestyring i hele huset, og der er akustikloft i både køkkenalrum og multirummet, så der er plads til at teenagerne kan slå sig løs omkring bordfodboldbordet, uden at støjniveauet bliver kritisk.

Og hvis børnene trænger til luft, kan de også lege i den lukkede have, hvor der der anlagt petanquebane og nedgravet trampolin.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: John Frandsen Herning

Seneste på facebook