Tyvetogter manglede ejere

Profilbillede
dato

Natten til torsdag den 12. august 2021 oplevede Midt og Vestjyllands Politi en noget usædvanlig fangst, da de traf to unge mænd på Siøvej i herning. Foruden en del værktøj, fandt de nemlig tusind poletter og ikke mindre end halvfjerds kræmmerhuse med slik. 

Det var da også netop på grund af det ualmindelige fund, at politiet stod på bar bund, når det kom til hvem ejendelene dog tilhørte. For bedre at kunne få opklaret hvor tingene kom fra, lavede politiet i samarbejde med TV MIDTVEST en artikel, der efterfølgende blev lagt op på de sociale medier. 

Og det var da også kun på grund af opslaget at der kom et gennembrud i sagen. Der gik nemlig ikke længe før Hernings rideklub leder, Kristina Tägtström, kunne berette overfor politiet, at de halvfjerds kræmmerhuse var nogle hun havde lavet. 

Selvom det nok er en ringe trøst ovenpå en lettere hærget rideklub, håber hun at slikposerne kan gives tilbage så de kan bruges til klubbens interne stævne den 10. september.

Slik og poletter

Foruden slikposerne kunne politiet desuden også berette om at ejeren af de tusinde spille poletter også er blevet fundet. De viste sig at stamme fra en Drop In Grill i Brande by, som uheldigvis også havde haft besøg af de to unge mænd. 

De to tyve årige tyveknægte fra Lemvig og Tjørring, er efterfølgende begge blevet anholdt hvortil deres bil også blev beslaglagt.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook