I syv år har Helle Borgstrøm arbejdet som sonograf og sygeplejerske i scanningsklinikken for gravide, Hjertelyd. Hendes daglige arbejde indebærer at udføre ultralydsscanninger af gravide kvinder, og hun har haft den fornøjelse at scanne tusindvis af gravide maver gennem årene.
Som sonograf er det Helle Borgstrøms job at tage billeder af fostrene i de gravide kvinders maver for at sikre, at de udvikler sig sundt og normalt. Hun er uddannet i at læse ultralydsbilleder og vurdere fostrenes størrelse og vækst, placering og eventuelle abnormiteter.
“Som sonograf er du uddannet i ultralydsspecialet. Det vil sige, at vi har høj teknisk kunnen og kan læse ultralydsbillederne i mange plan, for at vurdere om jeres barn trives og er velskabt. I dag får du minimum to scanninger på sygehuset; en 1. trimester scanning, hvor man bl.a laver en risikovurdering for kromosomafvigelser, og en 2. trimester/misdannelsesscanning i graviditetens 20.-21 uge.”
“Mange har dog behov for lidt tættere kontroller, eller også er det glæden og nysgerrigheden der trækker familien afsted til ekstra oplevelser med den lille ufødte. Store følelser og oplevelser er i spil, og vi er meget ydmyge omkring vores rolle som formidler. Vi lægger så at sige soundtrack til jeres første møde med baby,” siger Helle Borgstrøm med et smil på læben.
Helle Borgstrøm elsker at hjælpe gravide igennem deres graviditetsforløb (Foto: Privat)
Her er plads til alle spørgsmål og følelser
Helle Borgstrøm har oplevet mange glade øjeblikke, når hun har afsløret kønnet på en baby for forældrene, eller når hun har observeret fostrets bevægelser på skærmen. Helle og hendes kollega har sammenlagt over 35 års erfaring, og har derfor oplevet alle tænkelige scenarier.
“En lind strøm af gravide par og familier er de seneste syv år kommet til Hjertelyd scanningsklinik. Her er der tid og rum til spørgsmål, og vi scanner fra graviditetens sjette uge til du (måske) er gået over termin.”
“Vi er to erfarne sonografer, der sammenlagt har scannet over 35 år og tusindevis af gravide maver. Der er derfor ikke et scenarie, vi ikke før har stødt på, men samtidig vil vi med hjertevarm ro guide jer gennem de store spørgsmål og oplevelser der er, når man venter et lille barn. Her er plads til alle spørgsmål og følelser,” understreger Helle.
Den nye, flotte bygning på Ellehammervej, hvor klinikken i dag har hjemmebane (Foto: Privat)
Scanningsklinikken Hjertelyd har også gennemgået en stor forandring i de år, Helle Borgstrøm har arbejdet der. Klinikken er efter syv år i Lind flyttet til Ikast. Men de nye omgivelser givet kun grobund for endnu bedre behandlinger, da man i huset kan tilbyde meget mere end scanning.
“Vi er rykket i helt nye lokaler på Ellehammervej 4 i Ikast. Et nybygget lækkert hus, der udover scanningsklinikken rummer cirka 16 fysioterapeuter med forskellige specialer, to sekretærer, én servicearbejder, regionens jordemødre og en psykolog,” opremser Helle og fortsætter:
“Her kan du bl.a gå til træning for gravide, mor i form, bækkenbundstræning og baby-tummel. Her er altså tilbud både før,under og efter graviditeten. Vi vil med huset gerne øge brugen af hinandens kompetencer og give jer de bedste tilbud og behandlinger,”
Helle Borgstrøm er stolt af sit arbejde og af at kunne hjælpe gravide kvinder og deres familier med at få et sundt og normalt graviditetsforløb. Hun glæder sig til at fortsætte med at udføre scanninger i mange år fremover og at være en del af et team, der gør en forskel i folks liv.
Du finder meget mere om Hjertelyd - scanningsklinik for gravide på deres Facebookside.