Torsten Troelsen stiller op for Venstre til KV21

Torsten Troelsen stiller op for Venstre til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

46-årige Torsten Troelsen stiller op for Venstre til kommunalvalget i Herning Kommune. Torsen har boet i kommunen i 20 år og er i dag bosat på en gård tæt ved Snejbjerg.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Jeg er selv stolt af at bo i Herning kommune, fordi der SKER noget. Herning er på landkortet i så mange forskellige sammenhænge, og det skaber helt sikkert mange synergieffekter til kommunen. Herning er et stærkt brand, og det er kommet af dynamik, nytænkning og mod. Dette arbejde skal fortsætte og videreudvikles. Byrådet skal være handlekraftigt og klar til at tage utraditionelle beslutninger.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Gennem årene har jeg fået større og større interesse for lokalpolitik, og nu har jeg fået lyst til at være med til både at påvirke og tage ansvar for udviklingen og prioriteringerne i vores kommune. Jeg mener, at jeg som aktiv, selvstændig erhvervsdrivende kan bidrage med noget værdifuldt, idet jeg hermed har indgående kendskab og forståelse for erhvervslivets problematikker.

Hvad er dine politiske mærkesager?
1. Et dynamisk erhvervsliv er en af de helt store forudsætninger for fortsat vækst i Herning kommune. Kontakten mellem virksomheder og kommune skal være nemmere, positiv, konstruktiv og smidig, så virksomhederne kan bruge kræfterne på drift og udvikling i stedet for en masse bureaukrati.
2. Jeg ønsker et større fokus på at ALLE unge mennesker er vigtige, uanset hvad de bidrager med. Vi må ikke tabe nogle unge mennesker, for de er Hernings fremtidige byggesten. Vi får brug for alle hænder i fremtiden.
Jeg ville gerne være med til at finde løsninger på, hvordan man kan opfange børn og unge med forskellige vanskeligheder langt tidligere, så de får den rigtige hjælp og støtte.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
Jeg vil gerne medvirke til løsninger via ordentligt og respektfuldt samarbejde i byrådet - også på tværs af partierne.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Jeg er selvstændig landmand, og mit arbejde er også min hobby, så meget af fritiden bruges på gøremål hjemme. Men jeg holder allermest af samvær med venner – unge som gamle.

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Torsten Troelsen

Seneste på facebook