En 21-årig kvinde blev den 7. april dræbt af knivstik i Herning. Nu har Midt- og Vestjyllands Politi anholdt to unge mænd, der sigtes for medvirken til drab.
Siden en 21-årig kvinde mandag den 7. april 2025 døde efter at være blevet stukket med kniv på Gormsvej i Herning, har efterforskere fra Midt- og Vestjyllands Politi arbejdet intenst for at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene. I dag skred politiet så til anholdelse af to unge mænd på henholdsvis 17 og 18 år. Begge mænd er fra lokalområdet.
Politikommissær Theis Thylstrup, der er efterforskningsleder på sagen, vil ikke komme nærmere ind på, hvilken rolle, politiet mener, de to mænd har haft i forbindelse med drabet.
"Det eneste, jeg kan sige på nuværende tidspunkt, er, at vi har sigtet dem begge for medvirken til drab", lyder det fra Theis Thylstrup.
Mændene vil nu blive afhørt. Det er endnu uvist, om de vil blive fremstillet i grundlovsforhør.
Midt- og Vestjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til offentligheden om sagen.
Læs mere:
Herning: Politiet beder borgerne om hjælp" rel="noopener nofollow">Kvinde knivdræbt i Herning: Politiet beder borgerne om hjælp (8. april 2025)
Herning: Politiet beder bilejere om hjælp" rel="noopener nofollow">Drabssag i Herning: Politiet beder bilejere om hjælp (9. april 2025)