Tilfreds Vita Zubrickaite i Herning f. H-sejr

Foto: Vita Zubrickaite.
Profilbillede
dato

Herning f. H. 2 skulle forsøge at stjæle to point fra Hjerm FIF, da slaget skulle stå i Hjerm-Hallen. Herning-mandskabet kunne efter en fornem modtagelse i hallen med musik til indløb og navneopråb før og under kamp tage hjem til heden med sejren og de to point. 

Der var ikke skyggen af hjemmebanefordel, da udeholdet fra Herning f. H.2 nuppede sejren og de to point mod Hjerm FIF i Hjerm-Hallen med cifrene 7-12 til stor glæde for træner Vita Zubrickaite.

"Vi blev modtaget med musik til indløb og navneopråb før og under kamp. Det var en intens start på kampen, hvor vi sendte afslutninger lige i paraderne på målvogteren. Spillet blev bedre og bedre, selvom vi brændte rigtig mange chancer, men vi kan hurtig blive enige om, at vi kunne komme til chancer, hvilke er det sværeste i håndboldspillet."

Den tilfredse træner Zubrickaite satte også et par ord på sit holds pragtpræstation.

"Efter en kamp med ufattelig mange fejl endte kamp med en sejr. Vi dygtiggør og forbedrer os, og vi ser udvikling, der lykkes. Vi takker Hjerm for deres gæstfrihed, kage og lækkerier til alle spillere."

En overordnet positiv dag for Herning f. H. 2 - hvor Vita Zubrickaite især lagde mærke til nogle bærende takter fra holdet.

"Vi kan jo også spørge Hjerm, om det var ikke svært for dem med vores solide midterforvarer, hvor Liva og Ida har kæmpet det bedste, de har lært. Det er mega godt gået af Dicte, Mynthe & Idun, der lavede de flotteste mål i kampen. Vores fantastiske målvogtere Lykke Mai og Frida har lukket ned for mål. Begge piger var også i “marken” og spille lidt, da vi havde ikke nogen på udskifterbænken."

På søndag den 27. marts møder Herning f. H. 2 Ikast KFUM 2.
Kampen fløjtes i gang klokken 10:55 i Sportscenter Herning.

Kampens resultat: 7-12 til Herning f. H. 2
Række: U-13 Pige B

Kilde: Vita Zubrickaite, Herning f. H. 2 - U-13 Pige B

Seneste på facebook