Oplev en moderne livsstil i denne komfortable lejlighed på Fuglsang Allé 13 i Tjørring, nu til salg hos ejendomsmægleren &LIVING Midt & Vestjylland. Med udsigt til Fuglsang Sø, et åbent opholdsrum og en solrig altan er dette en perfekt base for livsnydere. Nær natur og byfaciliteter, tilbyder boligen en enestående balance mellem ro og bekvemmelighed.
Adresse: Fuglsang Allé 13, 3 th Tjørring 7400 Herning
Pris: 2.295.000
Sommersolen varmer jer op på altanen, hvor I sidder med morgenkaffen og nyder udsynet til svanernes færden i den blanke sø. Det lyder som noget, der er taget ud af et eventyr, men det er såmænd lige præcis sådan, hver dag kan starte her på Fuglsang Allé 13 i Tjørring.
I får hjemme i en komfortabel og moderne lejlighed fra 2009, der udmærker sig ved sin gennemtænkte planløsning med et åbent opholdsrum, to værelser, et badeværelse, et gangareal og et disponibelt rum. Velkommen hjem.
Bilen parkerer I på jeres egen holdeplads, og herefter leder elevatoren op til jeres hoveddør. Ind træder I, og blikket kan ikke andet end drages af udsigten. Fuglsang Sø ligger nærmest for jeres fødder, og det bemærkes så sandeligt her i køkken-alrummet og stuen, hvor vældige glaspartier åbner for udsynet såvel som altanen.
Hjemmet fremtræder stilrent med hvide køkkenelementer, der er arrangeret i åben forbindelse med spisepladsen og den hyggelige sofakrog. Et flot, gennemgående gulv binder desuden boligen sammen.
Planløsningen udnytter kvadratmeterne på bedst tænkelig måde, og I får derfor også to gode værelser og et lækkert badeværelse med glasafskærmet bruseniche. I gangarealet ved badeværelset er der plads til vaskefaciliteterne. Hertil kommer et disponibelt rum, som tilgås udefra.
På altanen kommer den gennemtænkte placering særligt til udtryk. Her sidder I nemlig ugeneret og nyder tilværelsen i ro og mag. Der er sol på programmet fra morgen og langt op ad eftermiddagen, og I ved således allerede nu, hvor sommerens måltider med garanti skal indtages.
Udsigten imponerer året rundt, da søen og dens bredder tager sig smukt ud i både hvidt vinterdække og klædt i forårsgrønt.
Nærheden til Fuglsang Sø og naturen omkring gør det nemt at fylde fritiden med rare gåture og fordybelse i egne tanker. Tænk at bo så billedskønt og samtidig kun være godt en kilometer fra supermarkedet, offentlig transport, skole og daginstitution her i Tjørring.
Turen til Herning midtby sniger sig knapt op på fire kilometer, og det er derfor også ligetil at tage på visit til handelsgadernes forretninger og spisesteder.
Boligens areal: 99m2
Værelser: 3
Grundareal: 9978m2
Ejerudgift pr. måned: 3.026kr.
Klar til at tage et kig? Book en fremvisning her.