Til EM med stil

Profilbillede
dato

Er du også en af dem som de sidste par uger, har været helt høj på EM og som næsten ville gøre hvad som helst, for at sidde på forreste række koste hvad det vil?

Dette var i hvert fald tilfældet for en flok, bestående af seks midaldrende herre, som med stor entusiasme forleden takkede ja tak til et tilbud fra Herning Helicopters. 

Tilbuddet bestod af fri bar, kaviar, tre retters gourmet mad samt billetter til kvartfinalen mellem Danmark og Tjekkiet der fandt sted den 3. juli 2021. Nå ja og så naturligvis også transport tur/retur med jetfly.   

Firmaet lagde et opslag på Facebook, og på trods af den høje pris blev der allerede meldt udsolgt senere samme dag. Men hvad kostede den fem timer lange tur så spørger du nok, jo såmænd kun 350.000 kr. 

Ramt af corona

Herning Helicopters som til dagligt udbyder helikopterflyvning, privatfly samt air taxi i hele landet, har ligesom så mange andre firmaer, også tydelig kunne mærke konsekvensen af corona pandemien. 

Dette har også gjort at de under nedlukningen har set sig nødsaget til at gå fra syv til kun tre medarbejdere. Heldigvis har de med den nye genåbning af samfundet, igen kunne arrangere flyvninger, og det er da også med dette tilbud at der er begyndt at komme fremgang i den lille virksomhed igen. 

Du kan læse mere om Herning Helicopter her

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook