Selvom det kan virke utroligt fristende at ligge og boble under dynen til op ad formiddagen, er der nu altså også noget ved at stå tidligt op og komme ud i den friske luft.
Fredag morgen den 27. august havde eleverne på 7. 8. og 9. årgang ved Lind Skole i Herning, netop muligheden for at afprøve dette på egen krop.
Ud af alle eleverne på de tre årgange havde hele fyrre af dem, da også valgt at møde op klokken seks om morgenen, til fodboldtræning. Her havde specielt de af eleverne der til dagligt, ikke er så stærke i de boglige fag, chancen for at vise deres styrker.
Tilbuddet forløber i alt hen over seks gange, og er et forsøg fra skolens side på, at få elevernes trivsel til at blomstre på flere områder. Her handler det ikke blot om at eleverne hver især bliver aktiveret med nogle praktiske opgaver, men ligeså meget om det sociale i, at gøre noget sammen i fællesskab.
Hjælper på fokusering
Spørger man underviserne på Lind skole ved Herning kan de også mærke en tydelig forskel hos eleverne. Noget tyder nemlig på, at det at stå tidligt op og være aktiv fra morgenstunden af, øger elevernes fokus senere på dagen.
Forsøget om en mere aktiv livsstil lige fra morgenstunden af, skal forløbe over i alt seks gange, hvorefter det skal evalueres. Først derefter kan der være snak om det er noget eleverne gerne vil have skal fortsætte.