I samarbejde med frivillige hænder fra DDS og FDF kan Sankt Hans-festen i år vende tilbage ved Fuglsang Sø, og du er inviteret.
Torsdag den 23. juni er det traditionen tro sankthansaften, og i år kan du tage med til det helt store sankthansbål ved Fulgsang Sø.
Arrangementer er oplagt for børnefamilier, som kan opleve en række hyggelige aktiviteter denne aften – men alle er velkommen uanset alder.
Program for aftenen:
- 17:00: Pladsen åbner.
Der sælges pølser, øl, sodavand, kaffe/the, kakao, kage og is. (Mad og drikkevarer købes på pladsen). - 17:45: Børne-sankthansbål.
Underholdning i børnehøjde inden børne-sankthansbålet tændes. Derefter gratis aktiviteter for børnene bl.a. snobrødsbagning, ansigtsmaling, træperler, flødebollekastemaskine og skattejagt. - 18:00: Den skaldede Duo spiller, indtil aftenen slutter.
- 20:15: Dorthe West holder årets båltale. Derefter tændes bålet.
Tag et tæppe eller en klapstol med og nyd det hyggelige samvær omkring bålet til god musik.
Arrangementet er for alle, og du kan 'trykke deltager' i begiveheden her.