Tag med på en musikmættet bustur til nogle af Hernings musikscener torsdag den 4. november 2021.
Har du nogensinde besøgt Ensemble MidtVests koncertsal på HEART? Eller hørt en god gang rock på Scene 7? Hvad med jazz på biblioteket, Den Jyske Sangskole eller en koncert på Fermaten?
Hvis du er klar til at opleve det hele på en og samme aften, skal du tilmelde dig Meget Mere Musik-turen, som er for alle, der er nysgerrige på musik og som har lyst til at høre mere og andet end det, man plejer at lytte til.
Undervejs fortælles der om scenerne og du hører lidt musik hvert sted. Aftenen slutter på Fermaten, hvor vi hører en hel koncert.
Praktisk:
Turen starter ved Herning Kirke og slutter på Fermaten. Der er bustransport til HEART og retur til midtbyen. Resten af turen foregår til fods.
Foregår i tidsrummet 16.30 – 22.00
Billet a 250 kr. inklusiv sandwich og vand kan købes her.
Under 25 år koster billetten 125 kr. inklusiv sandwich og vand, og kan købes her.
Billetsalget slutter onsdag d. 3. november kl. 12.00.
Meget Mere Musik-turen er arrangeret af HerningErMusik, som består af Fermaten, Herning Kommunes rytmiske musikkonsulent, Den Jyske Sangskole, Ensemble MidtVest, Herning Bibliotekerne, Kulturelt Samråd, Swinging Europe, Herning Musikskole, Scene 7, Dansk Musiker Forbund (DMF i Herning) og Herning Kommune. Hvert år i uge 44 sætter HerningErMusik spotlyset på musikarrangementer i Herning kommune.