Der mangler akut SOSU-personale i Herning Kommunes forskellige plejetilbud til ældre. Derfor tilbyder kommunen nu løn under hele uddannelsen til alle elever, der læser til SOSU-assistent eller SOSU-hjælper.
Hvis du læser til Social- og Sundhedsassistent, kan du derfor se frem til at at få et nøk opad i indkomsten som kan være ret skrabet, når man er på SU. Tilbuddet om løn rummer ikke nogen betingelser til den studerende.
“Hvis du har forpligtelser som for eksempel familie og bolig, så kan det være svært at skulle nøjes med SU. Men dette tilbud kan forhåbentlig lokke dem, hvor økonomien har været årsagen til, at brancheskiftet aldrig er blevet til noget.”
Det siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Anne Marie Søe Nørgaard (V) i Herning Kommunes pressemeddelelse.
Der er generelt mangel på uddannet personale på ældreområdet, og i Herning Kommune står det ikke anderledes til, set i forhold til andre kommuner.
Man håber derfor, at lønnen kan få flere til at gå i gang med uddannelsen.