Søger engageret underviser til dansk og historie på HHX i Herning

dato

Underviser i dansk og historie på HHX
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier søger en fagligt stærk og engageret underviser til HHX. Banker dit hjerte for at arbejde med ambitiøse unge, som vil være dygtige ligesom dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
 
Vi leder lige nu efter en underviser til historie og dansk - gerne i kombination med andre fag i HHX-fagrækken.
 
Vi forventer, at du:
•    har eller er tæt på at færdiggøre en kandidatgrad i et relevant fagområde
•    har undervisningserfaring og pædagogikum (en fordel, men ikke et krav)
•    motiveres af at arbejde med ambitiøse unge, som stiller krav til kvaliteten af dit arbejde
•    har en positiv, åben og imødekommende tilgang til både elever og kollegaer
•    er klar til at bidrage aktivt i samarbejdet om at udvikle undervisningen.
 
Vi tilbyder:
•   et selvstændigt, spændende og ansvarsfuldt job i et uformelt miljø 
•   engagerede og hjælpsomme kollegaer
•   stor frihed i planlægningen af din undervisning og arbejdstid
•   et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling og samarbejde
•   plads til initiativ og fagligt engagement.
 
Om Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.600 årselever og ca. 450 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb. 
 
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte vores uddannelsesleder Mie Nielsen på mobil 2542 4520.
 
Tiltrædelse, løn & ansættelsesvilkår
Tiltrædelse hurtigst muligt. 
Ansættelsen er på deltid i et årsvikariat og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Ansøgningsfrist
Mandag den 21. september 2026 kl. 09:00. Samtaler holdes løbende. 
 
Ansøg digitalt
Du kommer i betragtning til jobbet ved at sende ansøgning og relevant dokumentation via knappen "søg jobbet". Skulle der opstå problemer, kan du få hjælp på tlf. 7213 4552.

Vi er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Lillelundvej, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b82e6418-0c0e-4942-b7b9-110096481a1f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler