Der er godt nyt til de slikelskende i Herning: Dit Slik i Bredgade er blevet slået sammen med Daddy´s Donuts, så nu kan du få stillet den søde sukkertrang på flere måder.
Det er Denislav Radev, der har overtaget butikken, der tidligere hed Slikworld, og det går godt for den søde forretning:
“Vi er blevet taget godt imod, men vi mangler stadig at få nye skilte op. Vi har også rykket lidt rundt og samlet alt udenlandsk slik på reolerne, forklarer bestyreren. Nu kan barnevogne og folk i kørestole komme rundt i butikken. Så folk er meget positive omkring det, da det har givet meget mere plads”, siger Michael Jensen, bestyrer i butikken til Herningnyt.dk
Der er også indført et udvidet drikkevaresortiment i butikken, og der er flere udenlandske varianter, såsom amerikansk, mexicansk og japansk sodavand.
Butikken forsøger hele tiden at hente nyt slik fra verden, så de slikhungrende kan prøve nyt slik af, uden at blive træt af de sukkersøde ting.
Man kan desuden bestille bland-selv-slik og donuts online og få det leveret.