Slut med snus og tobaksrygning på uddannelser

Profilbillede
dato

Fra at måtte ryge på udvalgte områder på uddannelserne, har et flertal i folketinget nu besluttet, at det ikke længere skal være tilladt at ryge eller tage snus, mens man er i skole. 

Skal man tro den nye lovgivning, skal de studerende rundt omkring på erhvervsskoler og gymnasier faktisk helt holde sig fra alle former for nikotin, både i og uden for skolernes område.

Spørger man de studerende, er de da heller ikke enige i folketingets beslutning. Både Jeppe Nørlund der går på VVS-linjen på Herningsholm Erhvervsskole og Nikolai Birkmann, der til dagligt studerer til salgsassistent, synes det er en åndssvag lovgivning der er trådt i kraft. 

Ifølge dem er der ingen, der skal bestemme om de må ryge eller tage snus for den sags skyld. De vil i anledning af den nye lovgivning, fremover blot vælge at gøre det andre steder, end på skolens områder. 

Røgfri uddannelse

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiums direktør, Allan Kortnum, hilser derimod den valget af den nye lovgivning velkommen. Han har dog en fornemmelse af, at det bliver en udfordring at få de studerende på uddannelserne til at overholde den.

Den nye lovgivning der trådte i kraft den 31. Juli 2021 betyder at ingen af de studerende i eller udenfor skolens område, må ryge, dampe eller bruge tyggetobak, mens de er i skole. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook