Seatrout bliver hovedsponsor for stort lystfiskerarrangement

Foto: Kenneth Nielsen // Seatrout ApS.
Profilbillede
dato

Morten Kusk, 47, Kenneth Nielsen, 44, og Johnny Christensen, 50, ejer sammen friluftsbutikken Seatrout i Herning. De tre er helt enige om, at god kundeservice og vejledning er drivkraften i deres arbejde med salg af jagt- og friluftsartikler, samt fiskegrej og fiskeriartikler. Deres arbejde bærer nu frugt mod store begivenheder uden for lokalsamfundets grænser. 

Er du interesseret i jagt og fiskeri, eller mangler du udstyr til et friskt udeliv, så er Seatrout det helt perfekte sted at tage hen. Her står de tre ejere klar til at vejlede dig i, hvilket udstyr, der passer til lige præcis dig. 

Seatrout tilbyder alt inden for jagt og fiskeri, men det er service og vejledning til kunderne, der betyder allermest. 

Som kunde kan man få sig en oplevelse ved at besøge butikken. Udover at servicen er helt i top, er butikken udsmykket med diverse dyreopsats på væggene, mens andre naturmaterialer er indrettet i lokalet. 

Butikken har et bredt sortiment. Drivkraften for de tre butiksejere er især lysten til at yde en god service for både nye og faste kunder. 

"Det er vigtigt for os at give god service. Det er det, vi skal leve af. Kunderne skal være glade, og man kan ikke leve af, at folk kun kommer én gang,"

"Derfor betyder det meget for os, at vi kan give kunderne en god oplevelse, når de handler hos os," siger Johnny Christensen. 


Foto: Johnny Christensen // Seatrout Aps

Mange års kendskab
Seatrout havde sin opstart helt tilbage i 2002. Her åbnede Johnny og Morten dørene til den første butik i Ikast. 

"Johnny var udlært og ville gerne starte noget selv. Jeg havde været i Skotland og arbejde som jagtguide i et jagtrejseselskab, og vi kendte hinanden i forvejen," fortæller Morten Kusk om opstarten. 

I 2006 rykkede de teltpælene op og flyttede butikken til Herning, hvor Kenneth, med sin uddannelse i jagt og fiskeri, sluttede sig til dem. 

Seatrout har med sine tre ejere været at finde i Herning lige siden. 

En positiv udvikling 
Seatrout kunne i sin spæde start overvejende tilbyde fiskeriartikler. Senere kom flere jagtartikler på hylderne, og der findes nu et yderst bredt udvalg til alle outdoor-hobbyer i butikken. Der er sågar kommet en række dyreartikler ind i sortimentet. 

De tre ejere af butikken gør også en dyd ud af at holde sig opdaterede på de produkter, som kunderne kan købe. 

"Mange der handler med jagt og fiskeri har en stor interesse for området. Man skal kende produkterne, når man skal vejlede kunderne," siger Johnny Christensen. 

Med egne interesser inden for jagt og fiskeri er det da heller ikke kedeligt at arbejde et sted, hvor det kræver, at man afprøver nye produkter med henblik på den perfekte kundevejledning. 


Foto: Seatrout ApS - Herning // Seatrout ApS

Udvider horisonten og tiltrækker flere kunder
Udover den gode kundeservice i butikken prioriterer de tre ejere af Seatrout også at gøre sig bemærket ude i lokalsamfundet. De oplever bl.a. stor kunderespons ved at informere om tilbud og nye produkter via deres Facebookside. Samtidig er butikkens webshoppen blevet optimeret. 

Seatrout afholder også en masse arrangementer, som har fokus på friluftslivet. 

"Vi kører indimellem et arrangement i butikken, som hedder Lystfiskerens Dag. Det gør vi i forbindelse med, at fiskesæsonen starter op. Her har vi åbnet 9:30-21:00, og der foregår en masse aktiviteter i butikken. For eksempel sidder der folk og binder fluer, mens andre fortæller om fiskestænger,"

"Sælgere kommer også ind og vejleder folk. Vi har denne dag også tilbud på en masse varer. Vi plejer at have mange kunder på dage som denne," fortæller Kenneth Nielsen. 

Seatrout vil for første gang være hovedsponsor ved Lystfiskerarrangementet ved Karup Å, som løber af stablen til august. 

"Det er noget, vi har kæmpet for i mange år. Her forventer vi selvfølgelig, at vi kan brede vores navn ud i større kredse," siger Johnny Christensen. 

For Kenneth Nielsen er det også en stor anerkendelse at få tildelt rollen som hovedsponsor ved et stort arrangement. 

"Det betyder, at vi kan være behjælpelige med at få fiskeriet til at køre i området. Hele overskuddet ved arrangementet går til grus, man lægger ud i åen, som fiskene kan gyde og leve i. Det sikrer fremtiden for fiskeri i åen." 

Det er da også bred enighed blandt de tre ejere, når det kommer til fremtidsdrømme for Seatrout. De ønsker alle at kunne fastholde det brede udvalg af varer, som de allerede har. 

"Vi håber og drømmer om at bygge det op, så det bliver større, forstået på den måde, at vi blomstrer i den butik, vi har nu. Vi ønsker, at vores varesortiment stiger år efter år, så vi kan bruge vores rådighedsbeløb på at udvide vores varelager og tilbyde vores kunder endnu flere produkter," afslutter Johnny Christensen. 


Foto: Seatrout ApS - Herning // Seatrout ApS


Foto: Seatrout ApS - Herning // Seatrout ApS

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook