Nu er landets ‘grønneste’ hoteller kåret til årets Climate Award og Scandic Regina i Herning har vundet den flotte pris som Midt- og Sønderjyllands mest klimavenlige hotel.
Kåringen af hotellet, der er placeret i hjertet af Herning, giver dem derfor den nye titel som det hotel i regionen med den lavest dokumenterede CO2-udledning per hotelgæst.
Som Regina-direktøren, Torben Rhode, selv siger:
“Fremtiden er lys på Scandic Regina, da vi har nået et flot delmål på vores rejse mod et bedre klimaaftryk. Lige nu er det, pund for pund, bedre at bo en nat på Regina end at være derhjemme."
I tråd med, at Climate Award prisen er kommet i hus, giver hoteldirektøren et indblik i Scandic Reginas fremtidige tilgang, og det værdisæt, der udgør kernen i deres holdning til spørgsmål om klima og miljø.
Kalenderen skrev 1986, da Scandic Regina slog dørene op for første gang. Midt i knudepunktet mellem kulturliv, spisesteder, togstationen og shopping, troner det herningensiske hotel op, udstyret med 142 værelser og med en placering, der gør hotellet til det perfekte overnatningssted, hvis du skal besøge Herning Kongrescenter eller opleve artisterne i Jyske Bank BOXEN.
Selvom den fantastiske placering er den samme, som da hotellet kom til i 60’erne, er der sket meget siden da, særligt på klimafronten, og derfor tror Torben også fuldt og fast på, at hvis man vil spå om fremtiden, skal man selv planlægge efter det.
Foto: Facade, Scandic Regina
Men det er ikke blot på facilitetsfronten, at hotellet udmærker sig, for det er tydeligt, at direktøren har en klar vision for, hvor det midtjyske hotel bevæger sig hen i fremtiden. Hoteldirektøren mener, at status quo altid skal udfordres:
“Vi kan og skal altid gøre det lidt bedre i morgen, end vi gjorde i dag, når det gælder vores fælles fremtid,” fortæller han.
Fra sine unge dage som køkkenchef husker Torben, hvordan der fem til seks dage i ugen, kom en lastbil fra alle de forskellige leverandører:
“Både fiskehandlere, slagtere, grønthandler og kolonialleveringer, som vi, den dag i dag, har samlet, så alle vores leverancer ankommer med én lastbil. Det betyder utroligt meget for vores samlede CO2-aftryk.”
Foto: Hotellets restaurant
I hele Regina-“huset” arbejdes der mod en større klimabevidsthed, hvor grundtanken kredser om arbejdet mod en grønnere fremtid. Her fremhæver Torben et par områder, hvor denne strategi viser sig:
“Når vores dygtige kokke i dag laver mad til konferencegæster er det efter en 80/20-fordeling, hvilket vil sige 80 procent plantebaseret og 20 procent animalsk protein, og her er det gerne fjerkræ og fisk, der bliver serveret. Herudover er dele af vores morgenmad portionsserveret - og man må gerne tage to gange,” uddyber direktøren.
I Scandic Regina opfordrer de også pænt deres gæster til at genbruge deres håndklæde, hvis det er muligt. Fritureolien, der benyttes i køkkenet, bliver til biodiesel og så sorterer de affaldet til 12 forskellige fraktioner.
Tidligere på året nåede Torben og team Scandic Regina også et andet vigtigt delmål:
“Vi fik et bronzemærke i økologi, hvilket vi er utroligt stolte over, for det betyder, at vi ligger stabilt i vores økologiprocent."
Teamet arbejder bevidst sammen om at nå målsætningen om en grønnere fremtid og sørger for at udfordre leverandørerne, således de konstant arbejder på at flytte det konventionelle sortiment over mod et bæredygtigt- og klimavenligt valg. Dette kan betyde, at Scandic Regina får en forbedret økologi-procent i fremtiden,
“Det er vigtigt for mig, at vi alle er ombord i båden og at vi gør det sammen som et team. Jeg bliver totalt begejstret, når jeg kan mærke THE WHY - hvorfor vi gør det - og det er fantastisk og helt vildt fedt, når man mærker, at hele teamet rykker sig sammen i båden og padler i den samme retning."
Torben forklarer, at de som team kan enormt meget, når alle mand er på dæk og formår at løfte i samlet flok, som et team - en familie - hvor der ikke er begrænsninger for, hvad de kan udrette:
“Dette er kun toppen af isbjerget og vores rejse er først lige begyndt.”
Foto: Mastersuiten på Scandic Regina
En ægte jysk ydmyghed tegner sig, når Torben spørges til, hvad der adskiller Scandic Regina fra andre hoteller:
"Det er et svært spørgsmål for vi tilbyder jo alle det samme - et sted og sove og noget godt at spise - om det er Regina, eller en af vore unavngivne konkurrenter, betyder ikke så meget. Nu har jeg jo kun været kort tid i min stilling, men hvis der er noget, der er meget tydeligt på Regina og som man mærker straks, man træder ind af døren, så er det den stærke familie følelse, der hersker i huset."
Torben fremkalder sig i denne forbindelse en af de første dage på jobbet:
“Vi var bagefter i housekeeping og for at vi ikke skulle lukke ned for salget af værelser, spurgte jeg ud af huset, for at høre, hvem der kunne hjælpe og det endte med, at hele huset blev gjort rent og vi kom i mål sammen,” fortæller han og fortsætter:
“Det er i sådanne situationer, at jeg får våde øjne og bliver lidt varm om hjertet - at vi har hinandens ryg og stoler på hinanden betyder alt."
Direktøren vedkender, at de nok er en smule for jyske, og selvom der ikke er noget i vejen med det, betyder det, at de måske er lidt for ydmyge og ikke helt så gode til at fortælle om de gode historier og alle de fantatiske tiltag, de har på hjertet.
Booker du et ophold på Scandic Regina, kan du ikke blot nyde den centrale placering i Herning, men også store og rummelige værelser, deres moderne restaurant og udsøgte middage, veloplagte konference- og mødelokaler samt et veludstyret fitnessrum.
Med et dygtigt team af kokke og tjenere i ryggen, står de klar på hotellet til at servicere de restaurantbesøgende, konference- og mødegæster, samt bryllupsfester og forsamlinger i weekenden. Alt dette kan Scandic klare, og så endda med god, grøn samvittighed.
Slutteligt fortæller Torben om sit håb, der indebærer Scandic Regina som frontløber. Han håber, at flere i branchen vil se, at der er sund fornuft og god økonomi i at have en klimavenlig tilgang til driften:
“Sammen som branche kan vi skabe et nyt konkurrenceparameter, der giver vores gæster mulighed for at vælge med hjertet og fornuften.”
Det er et håb, som i særdeleshed har udmøntet sig, idet Scandic Regina vandt Climate Award prisen 2022, som Midt- og Sønderjyllands mest klimavenlige hotel.
Du finder meget mere om Scandic Regina på deres Facebookside.