Tag med til sankthansaften på Herningsholm Museum: En hyldest til den danske sommer.
Torsdag den 23. juni er der traditionen tro sankthansfest på de grønne arealer foran Herningsholm Museum.
Museet har bestilt godt vejr, så tag picnickurven, tæppet og familien under armen og kig forbi til en herlig aften under åben midsommerhimmel med masser af fællessang, gamle lege, hygge ad libitum og naturligvis sankthansbål.
Program:
- Kl. 19.00 byder museet velkommen med et miniforedrag om sankthans. Samtidig lukkes dørene op på den gamle herregård fra 1579, og der vil aftenen igennem være gratis adgang til bygningen. Der vil også vil være mulighed for at få en rundvisning på Herningsholm.
- Kl. 19.45 afholdes der båltale ved Amir Rehman fra Kontrast Herning.
- Kl. 20.00 tændes bålet, hvorefter vi alle synger med på Midsommervisen. Efterfølgende hylder vi i fællesskab den danske sommer med en række sommersange, som fremføres af Herning Korforening.
- Arrangementet slutter kl. 21.30, men man er selvfølgelig velkommen til at blive og nyde resten af aftenen.
Hele aftenen vil der være gamle lege for børn på plænen foran museet, og det vil være muligt at købe te/kaffe, saftevand og cookies samt snobrød, som I selv kan tilberede over den varme ild.