Af: Morten Ambo // FC Midtjylland
Fredag den 4. marts er lokal- og rivalderbyet mod Viborg FF tilbage på MCH Arena. Billetsalget til kampen er netop åbnet.
19. februar 2017. Det er datoen for seneste derby mod Viborg FF på MCH Arena, men fredag den 4. marts kl. 18.00 vender det tilbage. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.
Det er et opgør, som vores fans har set frem til i mange år, og der vil derfor komme ekstra tryk fra C.C. Contractor-tribunen, så vær opmærksom på, hvor på stadion du køber billet.
Der er åbent i fanzonen inden kampen med Royal-ølbar, live musik med DJ Roman, fodboldaktiviteter for børn og meget mere. Se hele programmet for dagen og køb billet via linket nedenfor.